654
Forordning 1650 2. novbr.
med den øfrige deris anfodring forholdis som med andre restsedeler. 5. De, som hafve sig gield tilforhandlit af saadan forstrekning, skulle lade sig nøie med, hvis de derfor udlofvit hafve, och icke videre fodre, hvilkit med den selgende hans kundskaf ved dag och tid, naar solt er, och den, som kiøbt hafver, hans æd formenis at skulle bevisis. Saafrembt nogen tvifler om kiøbet, at ringere er udlofvit derfor, end det angifvis, skulle de, derefter kræfve, være de sidste, som udi gods tager betaling. Och eftersom de, der om forstrekning hafve contraheret, en gang hafve ladit sig nøie med særdelis betaling derfor, skal hverken den selgende eller [den], som kiøbt hafver, maa træde fra saadan giort contract, mens betaling allene fodris derfor, som før er rørt. 6. Til saadan godsis udleg eraktis nødig, at gield och gods imod hverandre efter dets rictig anslag liqvideris, saa enhver derefter kand tage sin betaling, saa vit tilstrecke kand pro qvota. Jordbogen paa det udlagde gods skulle strax forfattis, och alle species udi hartkorn anslages, och hos hver gaard in margine baade taxsten udi hartkorn, saa och dets værd udi penge anteinis, giesterie, gadehuse, arbeidspenge och, hvis udi kiøb och arfveskifte icke anslagis, uberegnit. 7. Godsit skal udi hver provincie, særdelis i herreder, sogner och byer, saa vit mueligt [er] och ske kand, samlis, paa det at hvem, som tager udleg och begynder udi it sogen eller bye, kand tage sin qvotam samme steds, saa lenge gods kand tilstrecke; fattis hannem videre, begynder [han] udi it andit, tredie och fierde sogen, och saa fremdelis udi samme herrit at tage sin fyldeste. 8. Saa mange som crediteurs ere, saa mange lodseddeler numereris och med tal teinis, och hvad tal en tager, derefter falder hans udleg udi gods; paa 1000 daler
