655
Forordning 1650 2. novbr.
B och der under giøris seddeler; de, som store summa ofver 1000 daler hafve at fodre, tager for hver 1000 daler en seddel; saadan lodder skal ske udi de interesserede, som til stede ere, deris nerværelse, och strax anteinis den seddels numerus, som den lodtagne tilfalder, for hvad summa den tagis, och derefter ordentlig udleg kand ske 9. Begynder nogen ved laad at søge sin betalning, och da siden icke vil lade sig nøie med de seddeler, hannem tilfalder, medens achter at forbie med sin betaling, saadant staar hannem frit for; vil nogen icke med saadan lodtage sin gield lade afhielpe, medens vil lade den bestaae, saadant er ham och frit for. IO. Hvis gods geisligheden eller den borgelig stand bekommer til udleg, skulle de nyde med skyld, landgilde, stedsmaal och sagefald, saasom kronen det tilforn hafver nyt, dog at bønderne det besidder och bruger, och os vor och kronens jachtfrihed forbeholden. II. Skofvene paa godsit maa ei forhuggis til uplikt, dog fornøden ildebrand och gaardsens nøttørft til boenden herefter som tilforn af lensmanden udvisis. 12. Eiendommen paa samme gods maa ei forværris, afgrøden paa steden bortføris, ei heller maa gaarderne til avlsgaarde forandris; mens eftersom alt det udtagne gods for os och kronen er til løsen, skal lensmanden, hvor godsit er beliggende, hafve dermed tilbørlig inspection, at bunden eller vorned ei forurettis, hvor de ere. 13. Saadant gods, som til forskrefne den geislige och borgelige stand hiemfalder, skal en gang om aarit til landstingit opbydis til os och kronen, och siden til adelen, som godsit er beliggendis; om och da nogen af dennem det kiøbendis vorder, skal de och notificere och forstendige, at vidis kand, hvo forbemelte gods, som fra kronen pantsat er, hafver; dog skal ingen selgende vere forplict imod hans villie at selge ringere end hans lodseddeler sig be-
