671
Tilföjelser.
den i Vejledende arkivregistraturer I 178 nævnte pakke »Lovudkast og andre forarbejder til love indtil 1660, efter at det nævnte værk var trykt, og forsynet det med henvisning til Erslevs nævnte værk. Jeg har fåt min hukommelse opfrisket ved en udtalelse hos G. Thulin: Utredning rörande patronatsrättigheterne i Skåne, Halland och Bohuslän. Stockh. 1901 s. 54, og skal nu her göre rede for forbindelsen mellem det nævnte udkast og recessens 4. kapittel. Kongen havde i missiver 1631 9. februar pålagt bisperne at indsende erklæringer om, hvad der i kirkeordinansen kunde behøve videre deklaration tilligemed afskrifter af dokumenter i deres stifter, som kunde vedkomme ordinansen, da kongen var sindet at lade föje de gejstlige ordninger, som ikke ere trykte, til ordinansen og de Riber artikler. Samme dag fik bispen i Sælland og de teologiske professorer pålæg om at gennemgå den norske ordinans og konferere den med den gamle og herom indsende erklæring. En sammenarbejdning af de indløbne erklæringer »Nogle momenta kirkeordinansen anlangende tillige med forskellige hidher herende breve er udgivet af Rørdam i Kirkehistoriske samlinger 3. ræk. 2, 92–189. Samtidig 1631 29. jan. havde rigsrådet og bisperne fåt missive om at forhere kirkernes regnskaber og fremkomme med forslag om, hvorledes disses indtægter og udgifter bedst kunde dirigeres¹. Det blev dog ikke til noget med det påtænkte tillæg til hele kirkeordinansen, hvorimod der udarbejdedes et udkast til en forordning, der 1636 og 1637 omsendtes til rigsrådernes erklæring. Af denne forordning haves to tekster; den ene har til tittel: Forordning om kirkernis indkomme och dends administration, og er forsynet med denne påtegning: Er hans maiestets nadigste villie, at denne forordning skal annexeris ordinanzen. Den anden tekst har til tittel: Ordinantz om kirkernis indkomme. Inden forordningen blev trykt, opstod dog tanken om at kodificere de mange spredte 1 Thulin a. st. s. 53.
