93
Åb. brev 1652 1. maj.
paa, mens visselig formoder, eftersom saadant en hvers velstand, gafn och conservation mest angaaer, at alle och en hver vore kiære och troe undersatter som gode patrioter herudinden, som forskrevet staaer, sig desto villigere, ufortroden och redebon skal lade finde, heldst efterdi saadan deris godvillig udgift icke til nogen anden brug end som forskrefvet staar, nemlig fædernelandits vern och protection skal blifve anvendt och alt sammen til den ende til hver provinces landcommissarier leveris, som det i landkisterne udi god forvaring hos det andet adelens godvillig hielp skal lade henlegge, hvorfra det ei skal tages, under hvad prætext det och vere kand, med mindre noget uformodentligt och hastig hendelse eller merkelig nød, derfra os dog den milde gud bevare, riget at anstøtte och ei uden bemelte landcommissariers villie eller vidskab deraf udtages eller forbruges efter den anno 1638 Odense slutnings videre indhold 1. Ei heller skal ofvenbemelte rostieniste uden riget eller provincernis grentser udføris, mens alleniste udi nødstid til landevern bruges. 4. Och ville herimod paa den anden side hafve alle och en hver, saa vel vore och cronens som adelens bønder och tienere, alvorligen formanet, at de baade til ofven bemelte udskrifning och antegnelse, som er befallit at giøre, saa och contribution, de udskrefne med at underholde, sig at lade findis villige, saa fremt de icke som ulydige ville straffis. 5. Saa hafve vi och bevilget, at de, som i saa maade af adelen udskrefne vorder, imidlertid icke maae begifve sig af en stafn, som de udskrifvis paa, ind paa en andens uden herskabens vilie. Medens sker saadant, da skal den, paa hvis stafn hand findis, vere sig cronens eller andens, den undvigte igien levere til den, hannom udskrefvet hafver, paa det samme undvigte af den udskrifvende kand settis Se Erslev: Rigsråd og stændermøder 2, 468.
