127
Forordning 1653 5. maj.
officerers advarsel foruden lovlig forfald icke skulle sig indstille eller oc udi marcheren sig utilbørlig oc modvillig forholder eller siden fra sin trouppe oc compagnie i forskrefne maader bortviger, da skal hand efter forseelsens grofhed alvorligen oc tilbørligen enten efter militariske vis med execution ved pæl, hest eller gadeløb tilbørligen straffes eller efter landslov it, to eller tre aar dømmes udi jern paa Bremmerholm, efter hvilken dom dend skyldige med dommen af voris lensmand skal ofversendis til vor kiøbstæd Kiøbenhafn. Skulle oc forseelserne saa grofve befindis, at der paa lifs straf billigen burde at følge, skal imod dend skyldige lovlig proces anstillis efter krigsartiklerne. Særdelis skal hafvis i act udi feidetid, at saadanne forseelser icke blifver ustraffet andre til merkelig afskye. Herforuden skulle lensmenderne giøre officererne alt muelig hielp, naar de derom advaris, saa at de skyldige paagribes oc for kriegsretten eller landsloven efter sagens beskaffenhed forestilles kunde, oc dersom nogen af delinqventerne befindis at være dragen paa adelens gods, da de, paa hves stafne de findis, af lensmenderne atvaris, at de holder dennem tilstede, paa det de dennem kunde mæctig blifve oc paa forskrefne maade deris straf lade vederfare. 4. I lige maader ville vi hafve befalet alle officerer, under hvis commando samme udskrefne landfolk findis, at de alvorligen lader sig være angelegen denne voris anordning at efterkomme oc ei med nogen at se igiennem fingre, mens strax efter forseelsens beskaffenhed det lensmanden at gifve til kiende, paa det i saa maader executionen enten efter krigsartiklerne eller dom, som forskrefvet staar, paa dennem kand befordris. Dersom nogen befindis, som imod forhaabning vitterligen hafver set igiennem fingre eller udi en eller andre maader taget nogen foræring eller gafve, skal dend icke alleniste med hans besoldnings af-
