128
Forordning 1653 5. maj.
kortelse blifve straffet, men efter kriegsartiklerne oc sagens beskaffenhed gandske casseris oc der foruden staa til rette, som ved bør; icke heller skal nogen sig understaa saadanne undvigte oc forløbne soldater imod advarsel imidlertid at huse, saa frembt de icke derfor ville lide tiltale, staa til rette oc straffis, som tilbørligt. Dersom oc nogen befindis, som under militien henhører, være sig oc hvem hand være ville, naar noget fiendligt disse riger oc lande kunde anstøde, sig fra sin skyldige plict oc tieniste at unddrage oc absentere oc ellers fiendlige partier at antage, dennem befordre oc giøre dennem anvisning paa nogen voris troe undersaatters gods oc formue undersaatterne til skade, da straffis derfor, i hvor hand betrædis, som en landforræder paa sit lif uden al naade. Oc eftersom her udi vore riger oc lande adskillige hemmeligen verbe oc uden voris tilladelse folket her af riget udføre, da befalis hermet voris lensmend alvorligen oc flitteligen dermet at hafve opsict, at saa frembt nogen i saa maader betreffis, at hand da derfor søgis, tiltalis oc straffes som voris mandats ofvertrædere. Hvis oc nogen af voris officerer saadant formerker, da skulle de være forplict enten deris ofverofficerer eller oc neste lensmand det at gifve til kiende, paa det saadant tilbørligen kand observeris oc i act tagis oc der efter straffis.
106. 1653 9. maj. (Hafniæ.) Missive til Mogens Heg [lensmand på Silkeborg] om, at Silkeborg læns bønder, som med tingsvidne skulle kunne bevise, at de af arilds tid have været fri for at udgive skriverskappe, indtil anden anordning sker, må være forskånede for at udgive skriver skappe¹, som nu en tid lang har været pålagt dem. Jyske tegn. 13, 155–56. 1 Se åb. brev 1648 17. septbr.
