153
Forordning 1653 30. novbr.
stæder eller dend første post oc bud fra Hamburg kand aflange, de maa dobbelt, eller saa vit fornøden kand være, fri giøris, hvorom mand med postmesteren paa et hver stæd hafver at handle, som ei heller mere end tilbørligt er af saadanne brefve skal fordre. 17. Hvo sine brefve ved voris expresse tilladelse oc betingning icke fri hafver, skal efter forskrefne taxt betale porten eller brefvelønnen til posten eller postbudene før, end hand bryder sit bref. Saa frembt nogen sig der udi veirer, dennem maa posten eller postbudene deris brefve, indtil de betaler, vel forholde. 18. Postmesterne, som betiener dend ridendes post, skal ei vere plictig til at annamme eller antage nogen pacqveter eller brefve, hvor udi gods, penge, guld eller klenodier kunde være for haanden; skal oc ingen saadant med posten uden paa sin egen eventeur forskicke, eftersom postmesterne ei ere skyldige dertil at svare, ti alt saadant, som forberørt er, skal ofversendis med messageren, som derfor skal svare oc stande til rette, men dersom jo nogen hasteligen vilde hafve nogit fremskicket, den skal derom med postmesterne udi Kiøbenhafn oc Hamborg sig udi særdelished forlige oc derpaa tage deris revers. 19. Paa det der ocsaa kand være en visse taxt for de agende bud eller messagerer imellem Kiøbenhafn oc Hamborg, oc de ingen skal ofversette eller forfordele, oc en hver kand vide, hvad hand hafver at gifve oc betale, hafver vi forordnet, at de af en reisendes mand med it. skrin eller kuffert, som veiger 30 pund, skal niude oc hafve om sommeren fra paaske til Michaelis 13 rixdaler oc om vinteren 15 rixdaler; derimod skal de hannem tilbørligen opvarte, gode vogne saavel som mad oc dricke paa deris omkostning forskaffe efter, som her udi landet brugeligt er. Dog saa frembt dend reisende persons
