189
Forordning 1655 15. avg.
medens sagen paa deris fogeder hiemstille, hvilke dog for mange privat aarsagers skyld saadanne forordninger tit oc ofte enten forglemmer eller forsetlig forbigaar, hvorofver de andre voris befalingsmænd, som saadanne vore mandaters execution med største flid sig ville lade være befalet, forhindris, da paa det tienistefolket saa vel som løsgængere sig icke af et len i it andet eller af et herskabs gods paa en andens skulle begifve, hvor deris modvillighed dennem torde passere, ville vi hermed strengeligen oc alvorligen vore lensmænd paalagt oc befalet hafve, at de self sig høieligen denne vor mandat saa vel som de forordninger om betlere, tilforn udgangen er, oc des execution antager oc self udi egen person der om udi dennem undergifne byer oc len forfarer saa oc deris underhafvendis borgemestere, raadmænd, fogeder oc andre tilholder dermed at hafve tilbørlig opsiun oc alle dennem, ingen undertagendis, som saadanne ofvertrædelsers medvidere ere andre til exempel lader tiltale oc straffe. Oc skulle vore lensmænd, hver udi sit len, nogle gange om aaret i det ringeste være forplict at randsage oc forfare om med lønnen, tienistefolk, løsgængere oc betlere forholdis, som forordnet er, oc da tilforn de næste lensmænd oc adelen, som udi hans len boendis, ere, der om forstendige oc tilbiude paa det, enhver paa deris grund kunde paa en dag oc tid gifve act der paa oc tilhielpe denne voris forordning at fyllistgiøre. Mens findes ofver forhaabningen nogle voris undersaatter af adel denne voris forordning icke at efterkomme, da skal vore lensmænd, som ofver samme landsort paa vore vegne hafver at befale, dennem enten self eller med deris fuldmæctige mundelig eller skriftlig derom erindre, at de ofver denne voris mandat holder oc derefter exeqverer, hvilken forbemeldte voris forordning forbemeldte vore lensmænd, ridderskab, clericie, fogeder, borgemestere,
