249
Toldrulle 1655 1. septbr.
17. Skipperne, som med deris last seigle fra en provintz til en anden, skal skaffe nøiactig bevis fra den sted, hand forlosset hafver; derpaa hand tolderen skal gifve sin revers inden tre maaneder udi det lengste; item fremmede at deponere saa mange penge, som tolden bedrage kand, eller stille caution indtil forskaffis rictig bevis, at hand hans indehafvende gods icke paa fremmede stæder hafver udført, som told at betale skyldig var; oc skal tolderne være plictig samme bevis hos sine regenskaber paa renteriet at indlegge. 18. Det, som forsvigis oc icke rictigen angifvis, være forbrut, oc hvem sligt angifver oc antreffer, nyde sin anpart. 19. Besviger indlendske tolde[n] eller oc icke ret ansiger, hafve forbrut sine vare oc straffis første gang paa 10 rixdaler; anden gang dobbelt; tredie gang tre gange saa meget, mens sker det oftere, da stande [til] os, om hand videre skal stedis iblant de tro undersaatter at handtere. 20. Forser sig den, som noget embede er betroet eller os med sær ed forbunden, forbryde varene oc straffis første gang, naar hand betreffis, paa 20 rixdaler; anden gang dobbelt; tredie gang, fordi hand sin ed saa motvilligen hafver forglemt oc ofvertraad, actis som uoprictig, indtil hand voris naadige opreisning igien bekommer. 21. Det, som for solens opgang eller efter hindis nedgang føris til eller fra skibe paa det sted, hvor hafnen er, oc dog [i] bekvemmelig tid ske kand, være forbrut. Lige saa vel paa de steder, hvor ingen hafn er oc dog bekvemmeligen ud oc ind i rette tid forrettis kand, være forbrut; dog hvad som heldst ved storm oc uvær eller anden nødvendighed foraarsagis kunde, skal hver sted, som ingen hafn er, mens for aaben strand oc red ligger, considereris af dennem, det vedkommer at hafve tilsiun. 1 T: tolder. 2 T tilf.: vi.
