259
Missive 1655 6. novbr.
gafven er værd, hvilket til en capital for fattige presteenker i det stift skal samles och uddeles. 13. Skulde provsterne hver i sit herrit plictig vere hermed indseende at hafve och det strax lensmanden at gifve til kiende, som plictig skal vere uden nogen ophold derpaa at tale lade. Superintendenten skal det och i visitatser och ellers gifvis til kiende, at de prester, som mere har lyst til at følge deres eget moed end til lydighed imod øfrigheden, kunde vorde kiendt och særdeles, naar skatter paabiudes, da anses med hielp til de fattige prester, efterdi de udi gierningen lader se, at de har mere end de sielf til nødtørft behøfver. 14. Och paa det ingen, som med tarvelighed [icke] er fornøiet, skulde giøre sig forhaabning ved supplication hos os nogen serdeles frihed at erlange til at vere mere end andre och saaledes med ond exempel giøre it skaar udi velmente forordning, da skal alle och enhver vere advaret, at ingen sig saadant understaar, med mindre den til de fattige fembhundrede rixdlr. vil hafve forbrut, och for hvis i saa maade forbrydes skal bemelte fiscal aarligen hver Philippi Jacobi giøre rictig regnskab paa vores renterie, saa vit den tredie part angaar, som til de fattige forordnet er, paa det at det tilbørligen dertil kand vorde forbrugt och anvendt efter den anordning, som vi derom giørendes vorder.
204. 1655 6. novbr. (Hafniæ.) Missive til lensmændene på Sælland om afskaffelse af gravel i pesttiden. Sæll. tegn. 33, 440. Eftersom vi hafver for got anset, det øl, som pae landsbyerne pleier at oplegges til begrafvelse, naer nogen af bønderne døer, udi denne svage tid at skulle afskafves, dermed sae vit mueligt at forhindre, dend smitsom siugdom ei sae meget kunde om sig gribe, da beder vi eder
