Spring til indhold

Side:Corpus constitutionum Daniæ Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660 - bind 6 (år 1651-1660).pdf/399

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

374

Missive 1658 30. mars.

de tiltale dem derfor, at de kunne vorde straffede som vore alvorlige forordningers overtrædere'. 1 Nærmere bestemt ved missive 28. april s. a. (no. 333). Sæll. tegn. 34, 468.

329. 1658 30. mars. (Hafniæ.) Frdg. om, at ingen må tage vurdering i bondens bo i det, som ham af husbonden er leveret til hans avlings fortsættelse. R: Sæll. reg. 24, 176–77. T: Samtidigt tryk på to blade med titel: Forordning, at icke maa tagis Vurdering udi hvis Bønderne af deris Hoßbund til deris Auflings Fortsettelse leveris. Kiøbenhafn. Tryct hos Henrick Gøde. Kongl. Maytt. oc Univ. Bogt. Endvidere trykt hos Gøde: »Forordninger 1643–64« sign. Aaa iiij. Eftersom vi kommer udi forfaring, at bønderne i vort rige Danmark er meget ruinerede, saa de icke kand uden stor vidervertighed och gields istørtelse komme til at pløie, saa oc dyrke jorden, med mindre enhvers hosbonde vil komme sinne bønder oc tienner til hielp med sædekorn oc kreaturer sampt redskab til at drifve jorden med, desligeste en del lefnetsmiddel, da paa det bunden¹ kand komme til at drifve deris aufl igien och deris creditorer med tiden, hvis de skyldig er, afbetale och contentere, och hosbonden bønderne, formedelst de ere ruinerede, ofvenbemelte hielp til deris næring igien at i svang drifve kommer til at undsette med lefnitsmiddel oc alle slags bæster til jordens dørkelse, da hafver vi for gaat anset at lade hermed forbyde, at aldelis ingen, som noget hafver hos bunden at kræfve, maa tage namb eller vurdering udi bondens boe udi det 2, saavit som bevislig kand giøres, bunden at vere lefverit at sin hosbond til sin gaards vedligeholdelse eller aufl oc høst at drifve, efterdi hosbonden det hafver betalid och det hør hosbonden til, mens enhver³ at søge sin betaling tid efter anden i bundens eget kveg oc vare, som skyldig er, och paa det ingen undersleb