Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/528

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

36

Henvisninger.

med Kongeriget 1698 Tilladelse til at bruge det kjøbenhavnske Tøndemaal (Corp. statut. slesvic. III, 219.)


Niende Kapitel.

1) Reskripter af 26. Novbr. 1660 og 19. August 1662, samt Forordninger af 8. Juli, 24. Oktober 1662, 25. Marts og 12. Juni 1663.

2) Exempler herpaa findes baade i Reskriptsamlingen og i Kjøbenbavns Diplomatarium 6te Bind. Jvfr. Nyerup: Efterretninger om Frederik III S. 363 ff.

3) Rentekammerets Protokol for 1702, 15. April viser, at Kristian V i Aaret 1685 bavde givet en Mand et Forskud paa 6000 Rdlr. til Indretning af et Manufaktur. Frederik IV udlaante 1707 4000 Rdlr. i et norsk Marmorværk (Rentekammerets Protokol 16. Decbr. 1707).

4) Dette faar man Indtryk af ved Instruxer af 7. og 10. Marts 1719 for Embedsmændene ved Uldmanufakturet. Man ser, at dette ikke blot var knyttet til Børnehuset, men ogsaa for en Del var anbragt i det saakaldte Guldhus (Instruxbog Nr. 2).

5) Se herom f. Ex. Kjøbenhavns Diplomatarium III, 535, 567, 571 ff. Forordn. af 13. Marts 1683.

6) Om dette se Forordn. af 25. Marts 1663 (jvfr. Forordn. af 8. Juli 1662), af 12. Juni 1663, af 21 Febr. og 29. Aug. 1682, 19. Juni 1683, 15. Marts og 29. Juli 1684, 22. Juli 1703, 5. Juli 1717, Reskripter af 10. Marts 1703 og 22. Juni 1712, af 25. Maj 1708, 14. Febr. 1719, 25. August 1705 og 8. Oktober 1698; Schleswig-Holst.-Lauenb. Provincialberichte 1833, S. 158 ff.; Neues Statsbürgerliches Magazin V, 378; C. Nyrop: Strandmøllen (Kjbhvn. 1878) S. 45 og 116-117. Johan Drewsen havde karakteristisk nok ønsket, at det skulde paalægges Bønderne som en Pligt at gjemme og samle Klude i en vis Mængde for hver Gaard og hvert Hus. (Smstds. S. 112-13). Dette Ønske blev selvfølgelig ikke opfyldt.

7) Reskript af 24. April, 1677 og af 10. Marts 1703, C. Nyrop: Om Glasindustrien (Hist. Tidsskrift 5te Række I, 510) og samme Forfatters Skrift om Strandmøllen XXVIII. Dronningen kjøbte senere Strandmøllen, hvor der ogsaa var Papirfabrik (smstds. S. XXI, 91, 102, 109-10).