Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/78

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


58 Andet Kapitel.

naturlige Top, til at udvikles ud over dets ubestemte Stilling og Form i ' Frederik IIFs Tid. Kongen kunde behøve et Raad, sammensat af nogle faa prøvede Stats- mænd, der fra et mere overskuende Stade kunde drøfte Begeringssageme og være til Gavn ved den endelige Afgj øreise af, hvad der havde været behandlet i de andre Kollegier. En saadan Udvikling af Konseljet fandt da ogsaa Sted under Kristian V, og denne følte sig saa vel ved at have dette Raad ved sin Side, at han i sine Testamenter (1684) indskærpede' sine Efterfølgere som en Pligt, altid at lade der være et saadant Gehejme- konselj, hvori „Statssager og de vigtigste Affaires udi Kongens egen Nærværelse med nogle af de fornemste Ministre og Gehejméraad forhåndles og tages i Delibera- tion". Han mente, at et saadant Konselj, som en Følge af den Dygtighed og Diskretion, der maatte kræves af dets Medlemmer, kun burde bestaa af faa Personer, „ikke over 6 eller 6 i det højeste". Dette var aabenbart ogsaa Tallet paa Konseljets Medlemmer i Slutningen af hans Regering, og saaledes vedblev det at være Til- fældet under de følgende Enevoldskonger.

Men det var først efterhaanden. at Forholdet udvik- lede sig dertil. Med Hensyn til Begyndelsen af Kristian V's Begering er meget uklart baade, hvad Konseljets Sammensætning og dets Stilling angaar. Der omtales jævnlig i denne Tid et stort Antal Gehejmeraader; men det er ingenlunde sagt, at alle disse have havt Sæde i Konseljet; senere under Kristian V's Begering er det en Kjendsgjerning, at man kunde være Gehejmeraad uden derfor at være Medlem deraf *^).

Lige saa lidt var der fra først af en bestemt Ordning af, hvad der skulde forhandles der. Kongen har villet have frie Hænder. Men der uddannede sig i Tidens Løb en Praxis, som i det mindste i visse Henseender senere blev slaaet fast. Den vigtigste Gjenstand for Konseljets Forhandlinger var lige fra Kristian V's første Begeringsaar igjennem hele dette Tidsrum de udenrigske