Side:Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
114

§ 3.

Formanden leder Forhandlingerne i Thinget og sørger for, at god Orden vedligehol­des. Han modtager alle Meddelelser til Thinget og forestaaer dets Udfærdigelser; ligeledes forestaaer han Regnskabsvæsenet. Vil han tage videre Deel i Forhandlingerne end den, der hører til Formandens Virksom­hed som saadan, maa han imidlertid over­lade Forsædet til en af Vice-Formændene.

§ 4.

Ogsaa i Formandens Forfald træder efter hans Anmodning en af Vice-Formændene i alle Henseender i hans Sted.

§ 5.

Sekretererne føre under Formandens Til­syn en kortfattet Protokol, hvori Forhand­lingernes Gjenstand og Udfald optages; den oplæses ved Begyndelsen af det følgende Møde. De sande fremdeles Stemmerne ved Afstemningen, efter først selv at have af­givet deres Stemme. Ligeledes besørge de i Regelen Udfærdigelsen af Thingets Beslut­ninger under Formandens Ledelse. Forret­ningerne fordeles mellem dem efter Aftale med Formanden.