Side:Danmarks Riges Grundlov, Valgloven, Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene (1850).pdf/119

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
115

§ 6.

Formanden bestemmer ved Slutningen af hvert Møde Dagsordenen for næste Dags­møde. Dog kunne 25 Medlemmer forlange, at den fastsættes ved Thingets Beslutning.

§ 7.

Thingets Medlemmer fordeles af Formanden ved Lodtrækning i 4 Afdelinger, over hvilke Sekretererne affatte Listerne. Hver Afde­ling maa, saavidt muligt, hestaae af lige mange Medlemmer. Hver Afdeling vælger under Ledelse af Afdelingens ældste Medlem strax med absolut Stemmefleerhed en For­mand samt en Sekreter, der dog ikke opteg­ner Forhandlingerne; den forhandler de Sa­ger, der henvises til den, i deres Alminde­lighed, og udnævner, forsaavidt der er Tale om at danne et Udvalg, med absolut Stemmefleerhed det eller de Medlemmer af Udvalget, som den har at vælge. Naar Omvalg af Thingets Embedsmænd finder Sted, foretages en ny Fordeling af Thingets Medlemmer paa den ovenanførte Maade; dog at de ældre Afdelinger blive i deres Virksomhed med Hensyn til de allerede begyndte Sager.