Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/114

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst


96 Mulige Indvandringer i en senere Tid.

som anlagde Udflytterstedet eller som stod i Spidsen for den udflyttende Kreds af Bønder. Det ligger da nær at antage, at Byerne paa -lef paa lignende Maade ved Personnavnet angive den Mand, hvem dette Omraade engang blev »overladt«; han tog det paa Indvandringstiden i Besiddelse eller erhvervede det, da Landet blev erobret. Denne Mand er bleven Eneejer deraf, eller han var langt snarere Høvding for den mindre Hob, som bosatte sig her. Ved denne Tydning bliver det mere forstaaeligt, at alle disse Byer kunne have et saa stort og ensartet Tilliggende og at de ogsaa senere kunde gøre sig saa stærkt gældende, saaledes da Kristendommen trængte ind i Landet og Kirker med Forkærlighed byggedes i disse Byer.

Vi kunne belyse denne Tanke nærmere ved et Eksempel, som vi tage fra Halvøen Stevns med dens Herred af samme Navn og de to tilgrænsende Herreder. Man kan antage, at Egnen her engang er bleven taget i Besiddelse ved Erobring eller ved ny Indvandring, omend mangen Plet er bleven ladt uforandret i de gamle Indbyggeres Eje. Endre fik da det Omraade, som efter ham fik Navnet Enderslev, Havar Haarlev, Vrapi Varpelev, hvorhos Gjorslev overgaves Gyrd og Sigerslev Siger. Frø, Lyder og Hogni fik Frøslev, Lyderslev og Havnelev, medens Alf slog sig ned i Alslev og Juri i Jørslev. Længere vestligt bosatte Ulwger sig i Vollerslev og Gøter i Gjørslev.

Men nærmere at bestemme det Tidspunkt, da denne Fordeling fandt Sted, vil ikke være muligt. Naar Byerne have kunnet bevare deres Navn og deres gamle Omraade ubeskaaret endnu tusind Aar efter den historiske Tids Begyndelse, vilde de jo mulig ogsaa kunne have fremvist disse Forhold Tusind Aar før den Tid. Imidlertid synes dog den Lethed, hvormed de gamle Personnavne genkendes, til Dels endog i Former, der svare til de aller ældste danske Kilders og til Sagatidens Navne, at tale for, at Tidspunktet for Navnefæsteisen ikke ligger mange Aarhundreder før 800.

Og saaledes kunde der ogsaa herved gives et Vink om en Indvandring og Erobring i de første Aarhundreder e. Kr. eller paa Folkevandringstiden. Men mere end en Gisning er det jo ikke; kun fortjener det ejendommelige Forhold at haves i Minde, naar Talen er om, hvad der kan belyse Bebygggelsen og et muligt Folkeskifte i ældre Tid.

Vi skulle nu kasteet Blik paa de Oplysninger, som Oldsagerne kunne give os om Levevis og Kultur paa Folkevandringstiden og