Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/155

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

137

Halfdans Hjemkomst.

bestukne Raadgivere trængte paa, gav hun omsider efter og beredte Brylluppet. Derom bragte rejsende Købmænd Halfdan Budskab i Rusland; i Hast lagde han Skibene ud og sejlede hjem til Danmark. Han skjulte sine Mænd i Borgens Nærhed og gav Befaling om at de, naar Vaabenlarm hørtes fra Bryllupshallen, skulde bryde ind og deltage i Kampen.

Kun faa kendte Halfdan, da han i Kongsgaarden blandede sig mellem Bryllupsgæsterne. Som han nu stod over for Gyrith, gav han sig til at synge et dunkelt Kvad om store Bedrifter, om Sejr over mange og om Kvinders Troløshed. Gyrith var den eneste, som fuldt forstod hans Ord, og hun svarede ham i et andet Kvad. Hun sang om de falske Efterretninger, som havde meldt hans Død, og om hvorledes Bejleren og Raadgiverne havde trængt paa, dog var hendes Hjerte og Sind lige bestandigt. Næppe havde hun sunget Kvadets sidste Ord, førend Halfdan styrtede frem og gennemborede Brudgommen med sit Sværd. Derpaa huggede han løs paa de andre drukne Sachsere, og Larmen hidkaldte hans Svende, saa at Blodbadet blev fuldstændigt og ingen undslap. Da kunde Brylluppet fortsættes og Halfdan tage Brudgommens Plads.


Berømtest af alle Sagn og vidtkendt som kun faa i Norden var dog Beretningen om Hagbard og Signe. Alle havde lyttet til Fortællingen om dem; alle, som havde hørt den før, ønskede at høre den igen.

Der levede engang tre Helte Helvin, Hamund og Hagbard, Sønner af Underkongen Hamund. De laa ofte paa Hærtog, og de kom engang i Kamp med den nylig nævnte Alf, Kong Sigers Søn, og hans Broder Alfger. Striden varede den hele Dag, først mod Skumringen kom forsonlige Tanker frem, og næste Dag sluttede de stridende Parter Fred og Venskab som jævnbyrdige. Hagbard vendte hjem til Sjælland sammen med Alf og Alfger, og her lærte han uden Brødrenes Vidende deres Søster Signe at kende og vandt hendes Tro. En fornem Tysker Hildegisel bejlede dengang til Signe, men hun brød sig kun lidt om hans skønne Person og fine Herkomst, eftersom Heltesind ikke boede ham i Brystet. Ikke ydre Fremtræden, men store Gerninger vare i hendes Øjne, hvad der kunde vække Beundring.

Naar Signe og hendes Terner under »Mandjævning« vejede Heltes forskellige Værd, da kunde man høre hende berømme den vidtkendte Viking Hake paa Hildegisels Bekostning; Sachseren be-

Danm. Riges Hist.

I 18