Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

157

Svinefylking.

hvilke den midterste strakte sig tyve Mand længere frem end de to ved Siden. Bagved vare de spydkastende unge Mænd opstillede, derpaa fulgte det ældre Mandskab, og atter bag dem Slyngekasterne. En blandet Afdeling af Krigere af forskellig Alder og Stand sluttede sig atter til dem, og endelig vare de bagerste Rækker opstillede som Fronten i tre udløbende Spidser. Den samme Læremester havde undervist Harald i, hvorledes Kampen skulde foregaa paa Søen, idet en særlig Del af Flaaden burde udskilles til som flyvende Sejlere at angribe Fjenden fra alle Sider.

71. Svinefylking.

Saaledes undervist kunde Harald drage imod de tre Brødre, som dengang herskede i Sverige, og det lykkedes ham at fælde de to af dem, hvorefter den tredje, Ingild, sluttede Forbund med den danske Konge. Ingild røvede senere Haralds Søster, og dette førte til nye Krige, men omsider kom en Fred i Stand. Efter Ingilds Død sikrede Harald sin Søstersøn Ring Riget, skønt han endnu kun var en Dreng.

Haralds Sejrvindinger strakte sig stadig videre. Venden maatte slutte sig til ham, og Folkene ved Rhinen bleve lagte i Skat; han angreb Northumberlands Konge, der faldt i Kampen. Mange Fyrster adlød derfor hans Bud, men langt videre var dog hans Berømmelse trængt omkring, og Harald fik Tilnavnet Krigstanden, Hildetand. Ved alle disse Sejre skabte han en saadan Ro for Danmarks Rige, at der gennem halvtredsindstyve Aar ikke blev ført nogen Krig; dog holdt han sine Stridsmænd stadig øvede i Vaabenkunsten og kampberedte.

Harald havde en fortrolig Raadgiver, som hed Brune. Han var bleven opdraget sammen med Haralds Søstersøn Kong Ring i Sverige, og denne benyttede ligeledes ofte Brunes gode Bistand ved hemmelige Budfærd. Men paa en Rejse druknede Brune i en Flod, og Odin paatog sig da hans Skikkelse og iførte sig hans Dragt.