Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/177

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

159

Harald Hildetands Fald og Jordefærd

Brune leende svarede, at han brugte Svinefylkingen, udbrød Harald: Hvem har da lært Ring denne Kunst, som Odin har opfundet og hvori han ene har undervist mig?« Men Brune tav; da forstod Harald, at Odin havde iført sig Brunes Skikkelse og svigtet sin tidligere Yndling. Han bønfaldt Odin om, at han, som hidtil havde været de Danskes Beskytter, ogsaa nu vilde give dem Sejr, da skulde alle de faldnes Sjæle være ham viede. Odin var dog ubønhørlig.

Harald kastede sig da ind i den vildeste Slagtummel, men Odin strakte ham med sin Kølle til Jorden. Rundt om Vognen laa Ligene saa højt, at de skjulte Hjul og Vognstang. Tolv Tusinde gæve Krigere vare faldne i Rings Hær, men i Haralds tredive Tusinde.

Saa saare Kong Ring erfarede Haralds Fald, gav han Befaling til at standse Kampen, og en Vaabenhvile blev sluttet. Han lod lede paa Valpladsen efter Haralds Lig; efter en halv Dags Søgen blev det omsider fundet. Ring lod derpaa en prægtig Baalfærd berede for den faldne. Han skænkede sin egen Hest til Haralds Ridt til Hel, og da Kongen mulig foretrak at age eller sejle, bleve hans Stridsvogn og Skib ogsaa førte til Baalstabelen. Øverst lagdes Haralds Lig, og da Luerne flammede i Vejret, opfordrede Ring sine Stormænd til at kaste Vaaben, Guld og andet herligt ind i Ilden til Ære for den berømte Konge. Haralds Aske førtes til Lejre for at begraves her.

Braavallaslaget er Oldtidens Afslutningskamp. Ingen veed at sige, i hvilket Aar det er foregaaet, og man kan jo tro, at det aldrig har haft Virkelighedens Grund at staa paa. Noget sandt ligger dog sikkert bag derved, og vist er, at Slaget paa Braaval har spillet en stor Rolle i Nordboernes Fantasi. Her havde alle de nordiske Nationer og desuden sydlige Folk sat hinanden Stævne, og mange berømte Helte havde deltaget i den umaadelige Kamp, saaledes ogsaa Starkad. Ham tillagde man et stort Digt om Slaget.

Saxo Grammaticus og en islandsk Saga have gengivet dette Kvad i Prosaform, hvorved vi ere i Stand til at sammensætte store Dele af det paa ny og saaledes se, at det har indeholdt en lang Opremsning af Krigerne i de to kæmpende Hære. Sangens Forfatter har fundet det tiltalende at lade alle Sagntidens berømte Helte deltage i Kampen. Rolf Krakes Kæmper Hjalte og Begath saavel som hans Stiflader Kong Adils fra Upsala, Arngrimssønnerne, den navnkundige Søkriger Hake, de fra Vikingetiden bekendte