169
Heaðobearðnas i Beovulfkvadet.
at der over Danernes Land kan har hersket een Konge. Til enkelte Tider har der været forskellige Tronfordrere inden for selve Kongestammen, og dette har ført til Kamp, men det er Slægtstridigheder og ikke Kampe mellem forskellige Landsdeles Konger.
Nogle Udtalelser i Beovulfkvadet kunde synes at pege paa, at der i ældgammel Tid havde i selve det østdanske Rige fundet Kampe Sted mellem to forskellige Stammer eller Folk. Ved Siden af Danerne, som have Kongerne Healfdene, Hrodgar med Broderen Halga, og Hrodulf, nævnes nemlig Heaðobearðnas, d. e. Kamp-Barderne, hvis Konger ere Froda og hans Søn Ingeld. Efter Frodas Fald i en Kamp med Danerne har Kong Hrodgar givet den unge Ingeld sin Datter Freawaru til Ægte, men ved Brylluppet bærer en ung Dansk, der var Søn af en af Kong Frodas Drabsmænd, som Brudesvend pralende det Sværd, hvormed Kongen myrdedes. Da mæler »en gammel Kriger« (Starkad) bitre Ord om Forhaanelsen og hidser Ingeld til ikke at lade Hævnen sove. Kongens Kærlighed til Hustruen svinder, og snart udbryder en Kamp, hvori Ingeld hævner sin Faders Drab.
Saaledes finde vi her — rigtignok kun i dunkle Udsagn og tilfældige Antydninger — Sagnet om Ingild og Starkad i en Skikkelse, der er noget afvigende fra Overleveringen i Norden. Men hvilket Folk der skal forstaas ved de stridbare Barder, er det ikke muligt at afgøre. Da Navnene paa deres Konger Frode og Ingild ere danske, er vel snarest en dansk eller nordisk Stamme betegnet derved. Imidlertid er Heaðobearðnas muligt alene et Navn paa Fyrsteslægten, som er bleven anvendt paa Folket, saaledes som Scyldingas i Kvadet er benyttet om de Danske i Almindelighed. Saxo Grammaticus skildrer i sin Fortælling af Kong Ingilds Historie en Modsætning mellem Sachsere (Svertings Sønner) og Danske, men dette kan meget vel skyldes Paavirkninger af senere Tiders Kampe med de Tyske og Uviljen mod dette Folk. I den islandske Skjoldungesaga er Sverting ikke en sachsisk Fyrste, men en svensk Høvding.
Alle Sagn synes derfor at erkende, at Landet stod under een Overkonge og havde eet Hovedsæde for Regenten. Dette var Lejre tæt ved Roskildefjord, godt beliggende i Sjællands Midte og let tilgængeligt gennem den dengang vandrige Aa. Her laa den gamle Lejregaard, hvis Berømmelse genlyder i hele den nordiske Tradition.
Det vilde være haabløst at prøve paa at opstille en ret Kongeliste for Oldtiden. De Kongerækker, som ere os overleverede, af-
Danm. Riges Hist.
I 22
