185
Aser og Asynjer.
og Afgrøde«, saaledes skildrer Adam af Bremen Thor; »han er den mægtigste af Svenskernes Guder«, og Folket ofrer til ham, naar Hungersnød og Pest true.
Den tyske Klerks Fremstilling af Thor som en skærmende Gud passer fortrinlig med de nordiske Kilders Udsagn. Thor har Magt, som han har Vilje til at værne og skærme. Han har Styrkebæltet om Livet, med sin Haand i en Jernhandske griber han om den vældige Hammer Mjølner, som Dværgene have smedet; hans Bolig har Navnet Thrud-vang (þrúðugr, stærk), og mange ere de Myter, som fortælles om hans vældige Styrke.
Derfor paakaldes Thor som den stærke Gud, der er beredt til at kæmpe mod alt ondt og alle Uvætter. Thor beskytter Hus og Hjem, han er Menneskeverdenens Vogter, Miðgarðs véorr, og naar Bryllup fejres, skal man indvie Ægteskabet og det nye Hjem med Thors Hammers Tegn. Hamrens skærmende Mærke bør man bære i Halskæden, det flettes ind i Slyngningerne paa Gravstenen (Fig.73), og Runeskriften ved Graven bør slutte med en Bøn som den paa Glavendrupstenen: »Thor vie disse Runer«, eller Virringstenens: »Thor vie dette Gravminde«.
Derimod er Thor ikke særlig Krigens Gud. Det er nemlig ikke Styrken alene, der i Krigen gør Udslaget; her gælder ogsaa opfindsom List, snarraadig Beregning og Evne til at føre Krigerskarerne. Men den Art Overslag og Omskuen laa ikke for Thors jævne Forstand. Flere Myter fortælle om, hvorledes Thor bliver overlistet, men igen vinder Magt ved andres Kløgt og egen Kraft.
Vi have alt nævnt, at Guderne i Norden hed Aser (oldnordisk áss, Flertal æsir). Betegnelsen synes at være gammel, da Ordet forekommer hos flere germanske Folk. Goternes Historieskriver Jordanes (o. 550) lader dette Folks Kongeslægt nedstamme fra Halvguder Ansis (semidei id est ansis), og vi træffe sikkert Ordet igen i Forstavelsen ans i mange tyske Navne som Ans-gar, Ans-mund, svarende til de
>Danm. Riges Hist.
I 24
