201
Hov.
Naar da Svaret lød gunstigt, paabød Goden Tavshed, og man skred til at forhandle Sagen.
Goden var gerne en anset Høvding og Fører for Folket i det praktiske Liv. Paa danske Runestene træffe vi flere Gange Goder nævnte, saavel som Goders Sønner og Slægt. Mest karakteristisk er vel Indskriften paa Glavendrupstenen over Aale Saalvegode, Helligdommens ærværdige Tjener. Det hedder om den forannævnte Viking og Præst Hona, at han var tapper, en navnkundig og ædel Mand af Lochlanns (Nordboernes) bedste Stamme. Selv Konger og Jarler tilkom der et vist Præstedømme; de forestod ofte Ofringerne eller de hellige Fester. Men ogsaa Kvinder kunde have præsteligt Hverv og hed da Gydjer; saaledes var Frøs Billede i Upsala betjent af en Præstinde. Kvinder med saadant Hverv kunde besidde Spaadomsgave og forkynde Sandsagn fra Guderne.
Den til Guderne indviede Plet, hvor der ofredes, hed Vi (oldnorsk vé). Kun vaabenløs turde man træde ind paa det indviede Sted, her nød enhver Gudernes Beskyttelse, og den, som krænkede Stedets Hellighed, straffedes med høje Straffe som »Ulv i Helligdommen« (vargr i véum). Selve Templet hed Hov; om dets nærmere Indretning vide vi meget lidt. Paa Island har man dog udgravet Grundvoldene af flere Hov og derved kunnet danne sig en Forestilling om Templernes Plan. Vi se, hvad vi ogsaa kende fra Sagaerne, at Hovet bestod af tvende Dele, en større firkantet Hal og et mindre Rum, som formentlig er det Afhus, hvor ifølge Sagaerne Gudebillederne stode paa Alteret (Fig. 78). De to Bygningsdele ere ikke forbundne, begge have Døre mod det frie; ifølge Sagaerne kom man dog gennem den store Sal ind til Afhuset. Den Grund, hvorpaa Helligdommen stod, var gerne værnet med et Plankehegn.
I Hovet stod Offeralteret med den Kedel, hvori man lagde det slagtede Dyr, og paa Alteret henlaa den hellige Ring, ved hvilken højtidelige Tilsagn bleve svorne. I en engelsk Aarbog hedder det saaledes om Fredslutningen 876, at de Danske svore Kong Alfred Eder ved den hellige Ring, hvilken Ed de ellers aldrig vilde sværge over for noget Folk. Goden bestrøg Ringen med Blodet af det Dyr, som han havde ofret. I Hovet fandtes endvidere Gudernes Billeder,
Danm. Riges Hist.
I 26
