229
Ansgars Udvikling.
og ved Bøn og Nattevaagen tjene ham værdig. Og som den herligste Lod stod det for ham, om han kunde vinde Martyrdøden. I et Drømmesyn en Pintsenat forekom det ham næsten, at Gud gav ham Tilsagn herom.
Saaledes havde den femten Aars Yngling aandelig gennemlevet mere end en fuldvoksen Mand. Sine Kundskaber havde han tillige stadig udvidet, hvorfor Stillingen som Lærer for den nederste Klasse af Klosterskolen blev ham overdraget.
Paa den Tid blev der grundet et Kloster i Sachsland. Kejser Karl havde sendt adskillige fornemme unge Sachsere til Klosteret i Corbie for at de kunde faa Kundskaber og fornøden Kultur, ligesom de jo ogsaa af Klosterets Hegn gemtes som Gisler for deres Fødelands Troskab. Abbed Adalhard fattede da den Tanke at oprette et Kloster i Sachsland, der kunde bidrage til at fæstne Kristendommen hos det nyomvendte Folk; hidtil var et saadant ikke traadt hjælpende til ved Missionsgerningen. Kejser Karl syntes godt om Planen, men hans Død indtraf inden den kunde udføres, og først i Aaret 815 grundedes et Kloster i Sollingerwald ved Weser. Kejser Ludvig gav det Privilegier, men endnu manglede det Indtægter; den magre Grund, hvorpaa det byggedes, kunde intet afkaste, og Moderklosteret Corbie maatte forsyne det med alt. Først syv Aar senere fik Adalhard udvirket, at en kongelig Gaard i en rig og smuk Dal ved Weser blev Klosteret skænket. I Sommeren 822 lagdes her Grundstenen til Ny Korvei — Navnet antog denne Form paa sachsisk Maal — og Aaret efter flyttede Adalhard med en hel Skare Munke hertil fra Corbie. De grønklædte Bakkestrøg ved den krummende Flod fandt Brødrene saare tiltalende, ogsaa ved deres Lighed med Hjemegnen ved Somme.
Mellem de overflyttede Munke var Ansgar. Hans stille, brændende Ønske om at komme til at udrette saa meget som muligt og at bære saa stort et Ansvar som muligt, syntes nu at være bleven opfyldt. Brødrene indsaa ogsaa, hvilke fortrinlige Egenskaber Ansgar besad for en Virksomhed iblandt de nyomvendte Sachsere, og valgte ham til Forstander for Klosterskolen og tillige til at være den, som ledede Folkets Undervisning. At tale til Folket paa dets eget Maal om Kristi Evangelium maatte blive en af de vigtigste Opgaver for det nye Kloster, der skulde fortsætte den Gerning, paa hvilken Moderklosteret i Corbie havde lagt saa stærk Vægt. Abbed Adalhard havde som Prædikant været et skønt Forbillede, hans Lærling
