233
Ansgar bliver Ærkebisp for Norden.
Der maatte aabenbart skaffes Ansgar en højere Embedsstilling. En Missionær med saa stort et Hverv maatte for sin ydre Anseelses Skyld og for at opnaa fornøden Myndighed have i det mindste en Biskops Værdighed. Han maatte ikke komme fra en Præstebolig eller en Munkecelle, de fornødne materielle Midler til at kunne virke med Kraft maatte staa til hans Raadighed. Derfor burde et Bispedømme, der tillige havde Missionen som nærmeste Opgave, grundlægges; allerhelst burde der vel tildeles Ansgar Stilling og Handlefrihed som en Ærkebisp. Hans Sæde maatte findes i umiddelbar Nærhed af Missionsmarken, og det laa da nær at danne et eget Bispedømme af Nordalbingien — Stormarn, Holsten og Ditmarsken — hvilket tillige kunde optage Missionen blandt Venderne. Denne Sag blev forebragt og forhandlet paa Rigsdagen i Thionville i Oktober 831. Man erindrede om, at allerede Kejser Karl havde tænkt paa at grunde et Ærkesæde i Hamburg, og Bisperne af Bremen og Verden gjorde ingen Indvending imod, at de Dele af deres Omraade, som naturligen hørte under et hamburgsk Sæde, afstodes til det. Kejser Ludvig skænkede den vordende Bisp Klosteret Turholt i Vestflandern som Indtægt, og saaledes kom det nye Ærkebispedømme til at træde i Virksomhed (o. 831).
Det var en højtidelig Dag, da Ansgar indviedes til sin nye Stilling. Kejserens Halvbroder Biskop Drogo af Metz foretog Vielsen, medens Ærkebisperne af Rheims, Trier og Mainz gik ham til Haande. Paa denne Maade betonedes det ved selve Vielsesakten tilstrækkeligt, at intet enkelt Ærkesæde kunde tillægge sig nogen Ret over den nye Bisp, der skulde staa fuldkommen uafhængig i sin Virken. For at erhverve Pavens Stadfæstelse drog Ansgar, ledsaget af en kejserlig Udsending og to Bisper, til Rom. Gregor IV indvilligede med Glæde i den Bøn, der rettedes til ham. I den udstedte Bulle udtaler Paven, at han stadfæster Kejserens Beslutning og indsætter Ansgar »til vor Afsending (legatus) blandt alle omboende Folk, Svenske, Danske, Slaver eller andre, som bo i disse Egne, for hvilke Troen har aabnet Døren, sammen med Ebo, Ærkebisp af Rheims«. Saaledes var Ebos Ret forbeholdt, og der var to Legater for Norden. Tillige gav Gregor Kejserhoffet Ret til at indvie de fremtidige Bisper, indtil der blandt Hedningerne kunde indsættes Bisper, der kunde foretage Vielsen. Et Kloster med tilhørende Skole blev oprettet i Hamburg ved Hjælp af Klerke og Munke, hentede fra Corbie, og her og i Turholt opdroges og under-
Danm. Riges Hist.
I 30
