12
Tilgroning og Tilsanding.
andringer ere dog indtraadte i Kystegnene, fordi vore Strømmes Vandforhold ændrede sig paa Grund af Tilsanding ved Mundingerne, Tilgroning med Vandplanter eller de tilstødende Enges Opdyrkning. Som saadanne Pletter, hvor der i ældre Tid maa tænkes afvigende Forhold, kan nævnes Rougsø Herred ved Mundingen af Randers Fjord, der synes at have været en Ø, som Navnet jo udsiger. Ligeledes synes Kolindsund (Dyursæ) i Oldtiden at have været et virkeligt Sund med Udløb i sejlbare Aaer dels mod Nordøst (Dyursaa), dels mod Nordvest til Randersfjord i de Lavninger, hvor nu Ryumaa og Allingaa løbe. Endnu saa sent som i det 11. og 12. Aarhundrede vare Flaader samlede i Djursaa og strede her deres Dyster. Ogsaa ved Lejre synes der i fjerne Aldre at have været andre Naturforhold. I Tider, der dog ligge længere tilbage end dem, ved hvilke Oldsagnene dvæle, naar de fortælle om Lejres berømte Kongesæde, var Herslev Sogn Nord for Lejre en Ø, omsluttet af Lejreaa og Kornerup Aa, der vare befærdede Vandløb.
Af andre Forandringer paa Sjælland kan nævnes, at i Stenalderen Arresø, som det synes, var en Havbugt med bred Munding mod Kattegat, medens et smalt Sund førte ud mod Roskildefjord. I Middelalderen var Søen derimod, til Dels ved Sandflugt, bleven en Indsø med Afløb til Kattegat. Esrom Sø og Søborg Sø vare endnu i Stenalderen Fjorde af Havet; først i Oldtid og Middelalder forandredes de til Søer ved Tilgroning og Tilsanding. I det hele har Tilgroning med Tagrør og andre Vandplanter øvet en ikke ringe Indflydelse paa flere af de sjællandske Søers Størrelse; Esrom Sø og Lyngby Sø vare t.nbsp;Eks. for kun halvandet Aarhundred siden 30—40 Tønder Land større end nu.
Af denne Skildring vil det ses, at alt i alt er der ikke foregaaet store Forandringer i Landets Form og Figur, i Forholdet mellem Sø og Land, mellem Bakker og Lavninger. Derimod vil der kunne nævnes mangt et afvigende Træk fra Landets Udseende i Nutiden, mange Ændringer i det Klædemon, som Jorden bar, og i den Dyreverden, som færdedes her, men herom skulle vi tale paa et senere Tidspunkt.
II.
Stenalderen.
I det foregaaende have vi skildret den Tidstavle og Perioderække, som Naturens Forhold oprulle for os. Den kolde Snekappe lokker først sent Menneskene til sig; den halvnøgne Steppe frister ikke synderligt
