248
Kong Horik anbefaler Ansgar til Kong Olaf.
udtalte, at han kendte nøje Kong Ludvigs Sendemand og kunde vidne, at han ikke i sit Liv havde truffet en saa god Mand som ham, ej heller havde han hos noget Menneske fundet saa stor Troskab. Paa Grund af Ansgars Retskaffenhed og Fromhed havde Kongen tilstaaet ham alt, hvad han ønskede for at kunne virke for den kristne Tro, og han lagde den svenske Konge paa Hjerte ligeledes at tilstaa ham alt, eftersom Ansgar kun tragtede efter, hvad der var godt og retfærdigt.
Efter en Sejlads paa tyve Dage kom Ansgar til Björkö. Her var Konge og Folk bragte i stor Bevægelse ved følgende Begivenhed. En Mand var kommen dragende og havde udsagt, at han havde været i Gudernes Forsamling; de havde paalagt ham at forkynde deres Fortørnelse over, at Folket viste den nye Gud Ærefrygt. Ingen Talsmand for denne Gud skulde taales; derimod skulde man bringe de gamle Guder større Offergaver. Saafremt Folket ønskede nye Guder, vilde det kunne optage den afdøde Kong Erik i Gudernes Kreds, thi de gamle Guder saa ham gerne i deres Tal. Folket skræmmedes saaledes ved dette Budskab, at det rejste Hov for Kong Erik og blotede til ham. De Kristne paa Stedet forestillede derfor Ansgar, at det lykkeligste Vilkaar for ham vilde være, om han slap levende derfra. Men Bispen forfærdedes ikke, han indbød Kongen til sig og gav ham smukke Gaver. Kong Olaf var taknemmelig og vilde gerne give Ansgar Ret til at prædike, men han maatte først have Tilladelse af Folket hertil. Olaf sammenkaldte Høvdingerne, og da de ved Lodkastning havde faaet Vished for, at Guderne ønskede, at den kristne Religion blev prædiket, blev Sagen forelagt for Folkeforsamlingen. Her bølgede Stemningen stærkt for og imod, indtil en gammel Almuesmand tog Ordet og foreholdt Folket, hvor mange Svenske der allerede vare dragne til Dorstad for at lære den fremmede Gud at kende, og hvor lykkeligt det var at kunne søge Hjælp hos den almægtige, kristne Gud, naar de andre Guder svigtede. Saaledes blev det vedtaget, at Kristendommen frit kunde prædikes. Der stod endnu tilbage at erhverve en lignende Ret paa et andet Ting — maaske Gøternes — men ogsaa her gik Sagen igennem.
Saaledes havde Ansgar opnaaet de samme Rettigheder for Kristendommen i Sverige som i Danmark. Kong Olaf skænkede en Grund i Birca, hvorpaa en Kirke kunde bygges, og Ansgar købte en anden til Bolig for den Præst, som han indsatte. Ansgar kunde vende hjem med god Fortrøstning til, at Kristi Lære vilde
