Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/271

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

249

Horik den yngre bliver Konge.

brede sig hos det svenske Folk. I de første Tider tegnede alt ogsaa vel, adskillige bleve døbte, hos de Kristne vandt Faste og Almissegiven Indgang; snart kunde Ansgar desuden sende nogle danskfødte Gejstlige herop.

Paa disse Tider skulde Kristendommen i Danmark imidlertid udsættes for en stor Fare. Nogle Slægtninge af Kong Horik, som hidtil havde levet paa Vikingetog, faldt ind i Landet. I tre Dage kæmpede Horik imod dem, men Slagets blodige Udgang var, at Kongen og hans hele Slægt bukkede under og sammen med dem mange af de Mænd, der havde staaet Ansgar bi. Til Konge toges Horik den yngre, og nu forlangte mange af hans Raadgivere, at Kristendommen skulde forbydes, eftersom Guderne vare fortørnede over den nye Lære. Især var Hovi, Kongens Høvding i Hedeby, en ivrig Hedning, der lukkede Kirken og jog Præsten bort. Ansgar beredte sig til at rejse herop, da et Omslag i Stemningen indtraadte. Hovi faldt i Unaade og blev afsat, og Horik sendte Bud til Ansgar om igen at sende sin Præst hertil; han ønskede kun at bevare sin Forgængers gode Venskab til Ansgar. Høvdingen Burgar, som havde haft stor Indflydelse hos den ældre Horik, ledsagede Ansgar til Kongen, og denne viste Bispen saa stor Venlighed og Gunst, at han ikke blot tillod, at Kirken i Slesvig maatte have Klokke — dette havde hidtil været utilladt som forargeligt for Hedningerne — men han gav endog Tilladelse til, at en Kirke maatte bygges i Ribe og denne betjenes af en Præst. Kongen lod Jord anvise, hvor Kirken maatte bygges; det var sandsynligvis som i Slesvig i en Udkant af Byen. Kirken viedes til St. Peter, der var Bremerkirkens Patron.

Det var Ansgars lykkeligste Tid og Missionens bedste Alder. Senere skulde stormfulde Tidsrum og aandelige Uaar standse den lykkelig begyndte Troens Vækst. Fra hin Tid skriver sig vist ogsaa et Brev, hvori Ansgar opfordrer de tyske Bisper til at bede for den nordiske Mission; ved Kristi naadige Bistand er hans Kirke grundlagt hos Danske og Svenske, og Præsterne kunne uhindret gøre deres Gerning.

Vi nærme os nu Slutningen af Ansgars Løbebane og skulle kaste et Blik tilbage paa, hvad der i det hele var vundet for Kristendommen i Norden i de tvende Snese Aar, da Kristi Lære var bleven prædiket. Stort kan Resultatet visselig ikke kaldes. Der var rejst to Kirker i Danmarks sydvestlige Del, og i en svensk Handelsby vare en eller to Kirker byggede. En stor Del Nord-

Danm. Riges Hist.

I 32