Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/29

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

Forskellen mellem Køkkenmøddinger og naturlige Skaldynger.

eller en Bæk, vidner om, hvad der har været medbestemmende for Valget af Pletten.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 15
5. Køkkenmødding (Sølager ved Issefjord).

Hovedbestanden af en saadan Dynge udgøres af Østers- og Muslingsskaller; opsamlede vilde de fylde et Tusindtal af Tønder. Og at de ere henkastede her ved Menneskers Haand, fremgaar af, at disse forskellige Bløddyrarter ikke i Naturen leve under ens Forhold og derfor ikke vilde have faaet et saadant fælles Leje; i Skaldynger, der ere samlede ved Havets Bølgeslag, ligge Skallerne desuden fladt over hverandre, medens de her ere hobede i alle mulige krydsende Stillinger, endelig ere samtlige Skaller aabnede. Men det samme Forhold fremgaar endvidere af, at der i Dyngerne kun findes udvoksne Eksemplarer, og at der savnes forskellige ved Stranden levende Arter af Bløddyr. Hvad Dyngen indeholder, er med andre Ord netop de Arter Bløddyr, som man rundt om ved de europæiske Kyster regner blandt de mest nærende og velsmagende, saaledes Østers, Hjerte- og Blaamusling, Strandsnegle. Endvidere have Urindvaanerne indfanget Fisk; de i tusindvis forekommende, sammenfiltrede Hvirvler og andre Ben af Flynder, Torsk, Sild, Aal og Karpe vise det klarlig. Foruden at disse Fiskere saaledes have draget et rigt Forraad op af Havets og Søernes Dyb, have de ogsaa ved Snarer bemægtiget sig allehaande Fugle, som færdedes vadende, dykkende eller svømmende langs Bredderne, saaledes vilde Ænder, Gæs, Sangsvaner og andre Svaner, Maager og Skarver. Pattedyrene have i Almindelighed maaske ikke haft en saa stor Betydning som