313
Kong Edgars Styrelse af England.
megen Indflydelse. Og vist er det, at Edgar beskyttede Nordboerne. Han havde allerede fra Barnsben færdedes mellem Danske, idet han som lille Dreng var bleven givet til Alfwina, den østangelske Jarl eller »Halvkonge« Æthelstans Hustru, til Opdragelse.
Kong Edgar maa have faaet Blik for Danskernes Dygtighed; thi han hævede dem til de højeste gejstlige Stillinger. Vi nævnte foran Ærkebisp Wulfstan af York; paa Grund af hans stadige Forbindelser med de Danske havde Kong Edred været nødsaget til at forflytte ham til Dorchester, og nu fulgte efter hinanden paa Yorksædet tvende Ærkebisper Oskytel og Osvald, som begge synes at have haft dansk Blod i Aarerne. Dunstans Formand paa Ærkebispesædet i Canterbury Odo var en Søn af en Viking, som var kommen til England med Lodbrogsønnerne Ivar og Ubbe. Kong Edgar knyttede endvidere Forbindelser med Nordboerne uden for det engelske Rige for med deres Bistand at bekæmpe sine Fjender. Han hjalp norske Krigere fra de skotske Øer til at kunne bosætte sig paa Anglesey og paa Kysterne af Wales, og det lykkedes ham herved at vinde Magt og Indflydelse i Wales.
Saaledes vandt Kong Edgar Ry og stor Anseelse, og som et Tegn paa sin vundne, stærke Magt og paa den Enighed, der nu raadede blandt de i England byggende Folk, lod den pragtlystne Konge sig med stor Højtidelighed krone i Bath af Dunstan (973). Umiddelbart derefter holdt han en stor Flaadesamling ved Chester. Ved denne havde man det storartede Skue at se Edgar styre en Baad, roet af otte Konger fra skotske, kymriske og walisiske Lande og ligeledes fra det norske Rige paa Man og andre Øer.
To Aar efter døde Edgar, og fra den Tid af sank under udygtige Konger Angelsachsernes Magt i England.
V.
Kong Gorms sidste Levetid. Knud Danaast, hans Hærtog I Vesten og Fald. Thyres og Gorms Død. Jellingehøjene.
Gorm skal ifølge Krønikerne have naaet en meget høj Alder. Det Tilnavn »den Gamle«, som han snart vandt i Folkets Tradition, synes ogsaa at sigte til ham som den alderstegne Konge; han har ikke faaet dette Tilnavn saaledes som hans Sønnesøns Søn Kong Knud, fordi han var den ældste i Rækken af Konger med dette Navn, tværtimod var han den sidste af Navnet Gorm paa den danske Trone.
Danm. Riges Hist.
I 40
