Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/340

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

316

Jellingehøjene.

Derimod er det sandsynligt, at Gorm paa Grund af Sygelighed eller tidlig Affældighed har ladet sin Dronning varetage Landets Styrelse, og om hendes Betydning i denne Henseende taler Stenen med klare Ord. Traditionen lader ogsaa Harald være Faderens Medregent i hans sidste Levetid, og som vi have set synes han at have taget virksom Del i Landets Styrelse baade under Ærkebisp Unnis Besøg og da der gjordes Ende paa Smaakongedømmet i Jylland.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 316.jpg
107. Prospekt af Jellingehøjene fra 1591. (A Kirken, med Blytag. B Den større Runesten. C Den nordlige Høj. D Dammen. E Den sydlige Høj. F Den mindre Runesten).

Men som Gorm, Thyre og Harald ere i Traditionen nøje knyttede til hinanden, saaledes staar ogsaa vort Lands mægtigste Gravminde fra Oldtiden som fælles Minde om dem og deres Gerning. Tæt ved det gamle Kongesæde i Jellinge, der vedblev gennem Tiderne at rumme en anset Kongsgaard, ligge de knejsende Tvillinghøje nær ved den gamle Hærvej op gennem Jylland. Højene have en Afstand af 200 Fod, og midt imellem dem rejste Kong Harald senere den store med Figurer og Indskrift smykkede Sten, hvor han mindedes begge sine Forældre (se om denne Stykke VII). Der er Spor af, at Kong Harald ved en Kreds af Stene, som forbandt begge Høje, har samlet hele denne Mindeplet til Enhed. Inden for Kredsen byggedes der senere en Kirke; man agtede den rejste Sten, og Kirken kom saaledes til at ligge usymmetrisk paa Gravpladsen.

Paa den sydlige af Højene stod, som vi vide af en gammel Tegning (Fig. 107), Kong Gorms Sten over Thyre; den blev først o. 1600 flyttet fra Højens Top og stillet ved Siden af den større Sten. Naar den stedlige Tradition igennem lange Tider har angivet