319
Asken.
Vi have skildret Vikingeskibene i det 9. Aarhundrede. Imidlertid var Kunsten at bygge gode og smukke Fartøjer i stadig Udvikling, og vi mærke for det her omhandlede Tidsrum, hvorledes der opstod nye Former og Arter af Skibe. Asken var vel saaledes kendt tidligere, men omtales nu særlig hyppig. Det var ret store Krigsskibe, ved hvilke der især synes at være taget Hensyn til den hurtige Fart; det var Krydsere og Avisoskibe, der vel mest bevægede sig ved Sejl, skønt de havde et betydeligt Antal Aarer.
Til at belyse Skibenes Bygning ved Tiden 900 have vi fortrinlig Vejledning af det Fartøj, som blev fundet indsat i en Gravhøj ved Gokstad i Nærheden af Sandefjord i Norge, og hvis Midtdel var benyttet som Gravkammer. Det har i mange Henseender Lighed med Nydamsbaaden (Fig. 61), som er et halvt Aartusinde ældre. Begge have en klinkbygget Yderskal af Egetræ med Jernnagler, som bliver holdt i fast Form af Spanter; Gokstadskibet, som har en Længde af 72 Fod, er vel ikke synderlig længere end den sønderjydske Baad, men dets Bredde og Dybde er en halv Gang større, hvorfor dets Rumfang og Bæreevne bliver næsten dobbelt saa stor, desuden har det højere Sider, og ved at være forsynet med baade Mast og Sejl er det ganske anderledes end hint egnet til at gaa paa længere Farter.
I øvrigt var det norske Skib bygget paa følgende Maade. Spanterne støttedes af en Række Tværbaand eller Bjælker, der spændte tværs over Skibet; fra Bjælke til Bjælke var atter Dækket lagt. Masten var anbragt i en svær Egeblok midtskibs, Aarerne vare 16 i Tal paa hver Side, de vare 17—18 Fod lange, saa at de passende kunde betjenes af en enkelt Mand. De bleve stukne ud gennem runde Aarehuller, der vare anbragte i det tredje Bord
