Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/349

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

325

Love for Jomsvikingerne.

Høvding Toke, men det er vanskeligt at angive hans Plads i Rækken af Borgens Høvdinger.

Knytlingesaga fortæller, at Kong Harald fastslog bestemte Lovregler for dette Krigersamfund. Vi kende ikke disse, dog ere de Love, som Jomsvikingesaga lader Palnatoke give, saa vel stemmende med hvad der var rimelige Paabud for et saadant Krigerkorps, i meget ogsaa med Ret for ældre Vikingesamfund eller for senere Tiders Hirdkredse, at de i det hele bære Sandsynlighedens Præg. Disse Love bestemte blandt andet følgende:

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 325.jpg
116. Byen Wollin, set fra Silberberg[1].

Ingen, som var yngre end 18 Aar eller som var over 50 Aar, maatte optages i Samfundet, hvortil i øvrigt Tapperhed alene og ikke Byrd gav Adkomst. Ingen Kvinde maatte indlades i Borgen, og ingen af Krigerne maatte være borte over tre Dage. Trofast Sammenhold skulde raade, ingen maatte fornærme sin Fælle, og enhver skulde hævne sin Medkrigers Død, som var det en Broders. Ingen maatte tale frygtsomme Ord, og den, som spurgte nyt, skulde først melde det til Høvdingen. Alt Slags Bytte skulde bæres til Stangen og her deles efter Lodtrækning mellem Kammeraterne.

Jomsborg skal have haft en prægtig Havn, saa stor at 300 Langskibe kunde ligge derinde Side om Side; imod Søen skærmedes den af en Dæmning med Aabninger, som store Jernporte kunde lukke.

Den Højde ved Julin, hvor Jomsborg har ligget, er endnu den

  1. Dalen mellem Bjerget og Byen har oprindelig været en Vig, som i Tidens Lab er lagt tør ved Paafyldning og Tilgroning: her maa Borgens Havn have været. I den indre Del ses endnu en Mosestrækning med Udskæringer. Nærmest Dievenow findes en Bebyggelse, die Gärten, hvilken — for at anskueliggøre Terrænforholdene — kun delvis er medtaget paa Tegningen.