368
Kong Æthelred køber Vikingerne bort.
kyster og til sidst skaffede sig Heste og paa hurtige Farter plyndrede Landets Indre, besluttede Kong Æthelred sig til igen at købe dem bort. Det gjorte Tilbud blev modtaget, Vikingerne gik til Skibene og samlede hele deres Hær ved Southampton, hvor de overvintrede; Wessex maatte skaffe dem Kost og Underhold, men i øvrigt skulde Englands Provinser være fælles om at udrede Løsesummen 16,000 Pund.
Olaf havde imidlertid nu andre Maal for Øje end at vinde Bytte i England. Ifølge Sagaernes Opgivelse var han bleven døbt paa Scillyøerne, og Kristendommen havde for Alvor grebet hans Hu og Tanke. Planerne om at vinde sin Slægts Rige, hvor Hakon Jarls Styrelse var bleven forhadt, modnedes hos ham, han saa, hvor skøn en Opgave det vilde være at bringe dette Land ind under Kristendommen. Da han af Bisp Ælfheah af Winchester opfordredes til at besøge Kong Æthelred, gik han ind derpaa, imod at Gisler sendtes til Skibene. Olaf kom til Kongen i Andover og bekræftede dér sit Daabsløfte. Kong Æthelred var hans Fadder, og Olaf lovede, at han ikke mere vilde fare til England paa Hærtog. Da Sommeren kom, drog han til Norge. Her havde Jarl Hakon hersket som en troløs og haard Herre, og det var let for den tapre, vindende Ætling af den gamle Kongestamme at faa Tilslutning hos Høvdinger og Bønder. I Trøndelagen var der allerede Opstand mod den onde Jarl; Hakon maatte fly, men i sit Skjulested blev han dræbt af sin egen Træl. Olaf blev derpaa taget til Konge af alle Norges Fylker (995).
Hæren i England var ikke bleven synderlig formindsket ved Olafs Bortrejse. Da den ikke turde plyndre i Angelsachsernes Rige, skaffede den sig Underhold paa Genbokysterne. Den tog saaledes Rov i Wales, og den fortsatte de Angreb, som allerede før det sidste Englandstog vare begyndte paa Egnene ved Weser, hvor den bestod mange Kampe med Sachserne.
Kong Svend er vel derimod vendt hjem til Danmark. Det er formodentlig efter dette Englandstog, at han lod en anselig og vægtig Mønt præge efter Forbillede af en af Kong Æthelreds Mønter og med Hjælp af Møntmesteren Godwin, som senere virkede i Norge og Sverige. Det er den første egentlige Mønt, med Kongens og Møntprægerens Navn i Omskriften, der er bleven slaaet i Danmark. Og Udmøntningen fortsættes ikke senere under Kong Svend, idet nye Togter skulde hente Masser af engelsk Mønt til Landet.
Her skal endnu kun nævnes en Fortælling, som vedrører et af