377
Danegæld.
forbarmede sig til sidst over ham og kløvede hans Pande med en Økse. Den fromme Biskops Lig blev med Hæder ført til London og begravet i St. Pauls Kirke, hvor Gud ved Mirakler aabenbarede hans Hellighed.
Snart efter besluttede Angelsachserne at betale de forlangte 48,000 Pund, og der blev svoret Eder fra begge Sider om at holde Fred. Hæren spredte sig igen til dens Hjemsteder; kun Thorkil den Høje traadte med 45 Skibe i Kong Æthelreds Tjeneste, idet han gav Løfte om at forsvare Landet, imod at Kongen fødte og klædte Krigerne.
Det var umaadelige Summer, som England paa disse Tider maatte udrede i Danegæld, saaledes som Skatten snart kom til at hedde. I alt blev der betalt i Aarene fra 991 til 1014 158,000 Pund uden at regne alt det, der blev røvet eller givet Krigerne til Underhold. Befolkningen led overordentlig, alt Sammenhold i Samfundet syntes tilintetgjort. Der er bevaret en Prædiken fra disse Aar af Præsten Wulfstan, der tegner et sørgeligt Billede af Landets Tilstand. Allehaande Forbrydelser — siger han — gaa i Svang, saasom Tyveri, Rov og især svigefulde Gerninger. Uden Skaansel sælger man de fattige og Smaabørn til Fjenden. Fader af hænder Søn, Broderen Broder og Sønnen Moder, Trællene flygte fra deres Herrer og kæmpe i Slaget mod dem. Al Ærefrygt for Præsterne er gaaet tabt, og Kirken mister sine Indtægter; man ødsler derimod Penge bort ved Hor og andet daarligt Levnet. Denne mørke Skildring bekræftes ved, hvad vi ellers høre om Tilstandene. Gang efter Gang meldes der os om Forræderi eller Frafald, om smaalig Skinsyge og Uenighed mellem de angelsachsiske store. Og fremmest i Upaalidelighed og uforstandig Raadvildhed staar den slette Konge.
Hvad der støttede de danske Vikinger overordentlig under deres Kamp, var den Hjælp og det Tilhold, som de fandt hos deres Frænder i Normandie. Der havde i nogen Tid været Uenighed og Spænding imellem Hertug Rikard I og Æthelred, men ved Pavens Mellemkomst blev et Forlig opnaaet, ifølge hvilket den ene Fyrste ikke skulde modtage den andens Fjender. Ikke desto mindre var den danske Flaade i Aaret 1000 sejlet til Normandie for midlertidig at tage Stade her. Æthelred lod da en Flaade angribe Kysten af Cotentin, men dette løb saare uheldigt af, idet Beboerne grebe til Vaaben mod Englænderne og slog dem tilbage. Uagtet Æthelred ved sit Ægteskab med Emma var bleven Rikard II’s Svoger, fandt der ingen Tilnærmelse Sted mellem de to Folk;
Danm. Riges Hist.
I 48
