378
Kong Svend erobrer England.
Normannen Hugo fik, som vi have set, endog Skyld for at have forraadt Exeter til Kong Svend. Forgæves søgte Kong Æthelred at formaa sin Svoger til at hjælpe sig; til sidst indgik Hertugen endog Forbund med Kong Svend om, at denne frit kunde sælge alt Bytte i Normandie, og at syge og saarede skulde blive plejede der.
Saaledes syntes de Danske paa alle Maader at have beredt sig Vejen til den endelige Erobring af Landet; ved Bosættelser spredt om i mange Egne af Riget havde de desuden vundet Tilknytning hos Befolkningen.
Kong Svend kom i Juli Maaned 1013 sejlende over Havet med en stor og prægtig Flaade. Skibenes Sider vare smykkede med Figurer eller brogede, pyntelige Farver. Paa Masterne var der Vindfløje i Fugles Skikkelse eller som Drager, der spyede Ild af Næseborene, paa Stævnen saa man udskaarne Menneskefigurer, skinnende af Guld og Sølv, eller Tyre med fremstrakt Hals, som om de brølede, Delfiner og Kentaurer. Flaaden styrede først til de danske Landskaber, hvor Svend straks fandt Forbundsfæller. Uhtred, Jarl over Northumberland, med hele Folket i denne Provins sluttede sig til ham, ligesaa Femborgene og hele Hæren Nord for Wætlingastreet. Efter at der var givet Gisler for disse Provinsers Troskab og stillet Heste og Fødemidler til hans Raadighed, drog han mod Syd, idet han lod sin Søn Knud vogte Skibene og Gislerne. Og næppe var han kommen over den store Grænsevej Wætlingastreet, førend Plyndringerne begyndte. Der var givet Befaling om, at ingen skulde skaanes, Byerne tændes i Brand og Markerne lægges øde, hvorfor ogsaa den ene større Stad efter den anden bøjede sig for Danskerne. Kun fra London sloges de med Tab tilbage af Byens Forsvarer Thorkil den Høje. Det var fjerde Gang under Æthelreds Regering, at Hovedstaden saaledes holdt Stand over for nordiske Belejrere. Men da ogsaa de vestlige Shirer modløse underkastede sig Svend, maatte omsider Besætningen i London opgive sin Modstand. Dronning Emma flygtede med sine to Sønner til Normandie, og efter faa Maaneders Forløb fulgte Æthelred efter.
Kong Svend kunde saaledes allerede nu betragte sig som Englands Konge. Ved Vinterens Komme var han draget Nord paa og havde givet Befaling om at yde Levnedsmidler til Hærens Underhold. Da skulde Døden sætte Grænse for hans Sejrstog.
