Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/410

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

386

Eadric Streona dræbes.

i fire store Landeparter og beholdt for sig selv Rigets gamle Hoveddel Wessex; Thorkil den Høje blev sat over Østangel og Knuds Svoger Erik over Northumberland, medens Mercia blev givet til Eadric Streona. Men endvidere maatte Knud fjerne alle Medlemmer af den gamle Kongeslægt, som kunde blive ham farlige. Saaledes blev en Broder af Kong Edmund forvist ud af Landet, og de unge Kongesønner sendtes til Rusland.

Men Knud vidste godt, at den værste Fare netop truede fra saakaldte Venner, og der gik kun faa Maaneder, førend han erfarede, at Eadric lagde Planer mod ham og forbandt sig med andre Medlemmer af det angelsachsiske Aristokrati. Knud lod derfor ved Julemødet 1017 Erik Jarl nedhugge Eadric; alle fandt, at det skete »med saare god Grund«. Samtidig maatte tre andre engelske Stormænd lade Livet, og det lader ikke til, at deres Slægtninge følte nogen Uret begaaet derved, eller at det bragte Knud i slet Forhold til Folket.

Ved en mærkelig klog Handling knyttede Knud sig ogsaa til Landets egen Fortid og tidligere Regentslægt, idet han ægtede Kong Æthelreds Enke Emma. For 15 Aar siden var hun — den normanniske Hertug Rikards Datter — bleven gift med Æthelred, der da var Enkemand; men Forbindelsen med den uduelige og usædelige Konge havde ikke bragt hende Lykke. Den smukke og velbegavede Dronning — der i England fik Navnet Ælfgifu — havde godt Lov paa sig, især havde hun vidst at gøre sig Gejstligheden hengiven. Knud synes paa et tidligere Tidspunkt personlig at være truffet sammen med hende, og nu kom hun tilbage til England fjorten Maaneder efter sin Ægtefælles Død for at ægte Landets Erobrer. Ved Brylluppet (1017) blev det vedtaget — derom vare hun og Knud lige enige — at Børnene af det nu sluttede Ægteskab skulde være arveberettigede til Englands Trone med Udelukkelse af hendes Børn af første Ægteskab. De to Ægtefæller følte sig snart bundne til hinanden ved virkelig Sympati, og Emma havde den Lykke allerede Aaret efter at føde Knud en Søn Hardeknud, senere ogsaa en Datter Gunhild.

I øvrigt havde Knuds Ægteskab til Forudsætning, at han brød med en tidligere Forbindelse. Han havde haft til Slegfred Ælfgifu, en Datter af Ealdorman Ælfhelm i Deira, men gennem sin Slægt knyttet til Northampton; med hende havde han Sønnerne Harald og Svend. Nu blev hun tillige med sine Børn sendt ud af Landet, til Danmark og Venden.