Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/418

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

394

Olaf og Anund hærge i Danmark.

Skulde det lykkes de to Konger at underlægge sig Danmark, maatte det angribes med en betydelig Hær. Det var da ogsaa en Flaade paa 480 Skibe, som fulgte Olaf, da han paa sit store, nybyggede Fartøj Visunden — med Hovedet af en Visund (Bisonokse) paa Forstavnen — styrede langs Vikens Kyster (1026). Men lang Tid var gaaet hen med at samle Flaaden, og da Tiden for Ledingspligten var udløbet, turde Olaf ikke beholde Flaaden samlet, men gav den største Del af Skibene Hjemlov og beholdt kun Lendermændenes Skibe og de bedste Tropper tilbage, i alt 60 Fartøjer. Han drog med dem til Sjælland og begyndte at hærge løs, at dræbe og tage Fanger. Paa samme Tid havde Kong Anund med en Flaade paa 480 Skibe begyndt en lignende Fremfærd i Skaane. Derpaa traf begge Konger sammen og kundgjorde offentlig for deres egen Hær og den danske Befolkning, at de agtede at underlægge sig Danmark. Da der ikke syntes at skulle komme Hjælp fra Knud, faldt virkelig mange fra og gik de fremmede Konger til Haande.

Kong Knud var dog vel underrettet om sine Fjenders Planer og havde rustet en betydelig Flaade. Det prægtigste Skib i denne var Knuds store Dragesnekke paa 60 Rum; næst efter det kom Hakon Jarls Skib paa 40 Rum, begge havde forgyldte Dragehoveder i Stævnen og Sejl, som vare stribede i rød, blaa og grøn Farve. Alle Flaadens Skibe vare malede over Vandlinien. Det var et herligt Syn at se den store Flaade styre over Havet til Limfjordens vestlige Munding. Og snart viste den sig i de østlige Farvande.

Kong Olaf holdt netop Ting paa Sjælland, da det fra Stranden meldtes, at en Del Skibe vare i Sigte. En gammel Mand holdt Olaf hen ved imødekommende Tale og forsikrede ham om, at det kun var de Købmandsfartøjer, der jævnlig stævnede til Landet. Saa kom der imidlertid en ny Melding om, at hele Havet laa fuldt af Skibe; Olaf indsaa, at Oldingen havde narret ham, men denne forklarede, at han havde ment, at man hos de ankommende kunde tilforhandle sig Danmark for Jern. I Hast maatte Olaf og hans Mænd ile til Skibene og slap bort i sidste Øjeblik.

Men Vejen mod Nord var bleven lukket for Olaf. Han maatte gaa til Skaane for at forene sig med Anund. Inden dette lykkedes, havde dog Knud tilføjet Svenskerne et Nederlag ved Stangebjerg i Vestergøinge Herred.

Den svenske og norske Flaade samledes imidlertid uden for Udløbet af Helgeaa i det østlige Skaane og roede op ad Aaen.