29
Slibning.
Urindvaanerne havde indset Nytten af at slibe enkelte af deres Redskaber, ikke Knive, Spyd, Dolke og Pilespidser, men derimod Økser, »Stemmejern« og Mejsel. De Forsøg, man i vore Dage har gjort paa at arbejde med slebne Stenøkser, have godtgjort, at man med dette Værktøj kan arbejde hurtigt og smukt, fælde Træer, tilhugge Tømmer, ja bygge et helt Hus. De uslebne Flintredskaber have derimod ved Huggeforsøg krævet saa stor Anstrengelse af den arbejdende og ydet et saa ringe Resultat, at det heraf fremgik, at Redskabet ikke var bestemt for denne Anvendelse. Hvorledes Slibningen kan være foregaaet, have ligeledes praktiske Forsøg bragt for Dagen. Hvis man med begge Hænders Tryk bevæger en tilhugget Økse hen over en Granitsten med jævn Flade, paa hvilken man gyder skarpt Grus, som man holder lidt fugtigt og stadigt fornyer, vil den efterhaanden faa sine Ujævnheder afrevne; ved en vuggende Bevægelse opnaar man let den buede Form, som er ejendommelig for Øksen. Man kan slibe en jævnstor Flintøkse i Løbet af en Uge ved en daglig Arbejdstid paa 6 Timer. At det netop snarest er denne Fremgangsmaade, som Urbeboerne have anvendt, fremgaar af, at en saaledes behandlet Flint, idet den støder mod skarpere Korn i Slibestenen, netop faar den Række af dybe, stundom hvidlige Striber, som ere saa karakteristiske for de slebne Økser. Mod Æggen giver man den en finere Slibning ved at bevæge den i alle Retninger efter Længden hen over en fin Slibesten af Sandsten eller Kvartsit. De forskellige Arter af Slibestene ere velkendte fra Fund (Fig. 22).
Naar Redskabet var hugget færdigt, sendtes det ud i Omsætningen, muligt langvejs bort, til Egne, Som ikke havde Flint. Hvor langt en dansk Vare kunde gaa, fremgaar af et Fund ved Skellefte i den botniske Bugts inderste Hulhed. Her fandt man to Fod under Jorden 70 ikke slebne og næppe benyttede brede Hulmejsler, der vare nedsatte i Jorden med Æggen nedad; der kan ikke være Tvivl
