408
Hardeknud tages til Konge i England.
Ved sin tidlige Død undgik han den Kamp med sin Halvbroder, som var forestaaende. Hardeknud havde nemlig sluttet Fred med Kong Magnus i Norge og var omsider brudt op fra Danmark; han kom med 10 Skibe til Flandern, hvor hans Moder Emma havde af Flanderns Greve faaet tildelt et smukt Opholdssted og Underhold i Brügge. Da nu Harald døde, var man i England ikke i Tvivl om, hvem man vilde vælge til Konge. Efter Stormændenes enstemmige Beslutning sendte man Udsendinge til Hardeknud og bad ham tage mod Englands Krone. Midt i Juni ankom da Hardeknud og hans Moder paa 60 Skibe med danske Krigere til Sandwich og blev modtaget vel baade af Danske og Engelske, hvorpaa han kronedes til Konge.
Hardeknud indviede sin Regering med en styg Handling, idet han til Hævn for den Uret, Kong Harald havde begaaet mod hans Moder, lod hans Lig tage op af Graven i Westminster og kaste i Themsen. Her blev det fundet af en Fisker, som bragte det til de Danske i London, der lod det jorde paa deres Kirkegaard ved Kirken Saint Clemens Danes.
Men Hardeknud vilde ogsaa hævne sin ulykkelige Halvbroder Alfred. Derfor blev Godwin anklaget som Ophavsmand til den blodige Daad — hvad mange i England ansaa ham for — og først efter at han med mange Mededsmænd havde svoret, at han intet Raad eller Ønske havde fremsat om, at Alfred skulde blindes, og at alt var sket paa Haralds Befaling, slap han fri. Dog maatte Godwin købe sig Kongens Naade ved at skænke ham et kostbart Skib med 80 prægtigt rustede Krigere (S. 391).
Et andet Skridt, hvormed Hardeknud indledede sin Regering, spaaede lidet godt. Han lod en umaadelig Skibsskat udskrive til Underhold for Flaaden; den var fire Gange saa stor som den, der udrededes paa hans Faders Tid. Man kan ikke undre sig over, at der udbrød Uroligheder i Anledning af Skatten, og at Huskarlene, som skulde inddrive den, maatte bruge Vaabnene. I det hele var Hardeknud ikke bange for voldsom Fremfærd. Jarl Eadwulf af Bernicia, Uhtreds Søn, havde en Tvist med Kongen og var med Lejde kommet til hans Hof, men her blev han troløst sveget, idet Hardeknud tillod Sivard den Digre, Jarl af Deira, at dræbe ham, hvorpaa han gav Drabsmanden hans Jarledømme.
Hardeknuds Regering skulde ikke vare to Aar til Ende. Da han den 8. Juni 1042 var til Stede ved sin Mærkesmand Tove den Prudes Bryllup, faldt han om, netop som han rejste sig med
