414
Nordisk Paavirkning paa engelsk Ret.
Danske, der fik høje Embeder af de angelsachsiske Konger, sikkert have bidraget til at fremme. Saaledes have Englænderne i flere Henseender taget den i Norden gældende administrative Ordning til Vejledning ved Englands Styrelse, ved Inddeling i Administrationskredse, ved Skatte- og Ledingsvæsen. Der trængte endvidere fra Norden en ny Aand ind i Englændernes Strafferet, de opgav den urimelige Mildhed, der havde svækket Samfundsfreden. Medens der tidligere ikke havde været mange Sager, som ikke lode sig sone med Bøder, blev en Række af Forbrydelser nu bestemte som bodløse. Den tidligere næsten ikke kendte Dødsstraf blev langt almindeligere anvendt; saadanne Forbrydelser, som ikke blot skyldtes Trods eller Hævnlyst, men viste et lavt og nidingsagtigt Sind eller skete i det skjulte, fik en særlig haard Straf, og Æresbegrebet kom til at spille en mere fremragende Rolle. Indgreb i Ejendomsretten straffedes alvorligt, særlig maatte Tyven og hans Hjælpere lide Døden.
Ogsaa i den for Omsætning og Handel gældende Ret og Praksis mærkes Paavirkninger fra de driftige og praktiske Nordboeres Ret.
Som i Normandiet saaledes føles det ogsaa i England, hvorledes der i de af Nordboere besatte Omraader trivedes langt større personlig Frihed end uden for dem. Ikke blot vare Trælle saare sjældne — der nævnes i Domesday ingen saadanne i Yorkshire eller Lincolnshire og kun faa i de tilgrænsende Shirer, medens de vare hyppige i de sydlige eller vestlige Shirer — men der var her ogsaa et langt større Tal af frie Bønder. Nordboerne have aabenbart stræbt efter at skabe en fri Tjenerstand og en fri Bondestand ogsaa ved at give let Adgang til at erhverve sig Frihed. Det livlige Handelsrøre og de stadige Rejser have bidraget til at fjerne Afhængighed og Baand.
I det hele have Nordboerne bragt Liv og Røre til Angelsachserne, de have ved Siden af den Svækkelse, som deres Vaaben tilføjede Samfundet, ført friskt og nyt Blod ind i Folket, lært det at optage nye og nyttige Institutioner fra fremmede og i det hele slaaet ind paa Veje, ad hvilke de Danskes Slægtninge de franske Normanner kort efter ved Erobringen af England skulde fortsætte.