Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

30

Handel med Stenredskaber.

om, at en Købmand her har skjult sit Oplag, som han havde hentet i Skaane eller paa de danske Øer og ført halvandet Hundrede Mile mod Nord. Men foruden at Handelsmanden maatte besidde store Forraad, var det naturligvis ogsaa nødvendigt for Mænd, som raadede over mange Tjenere eller Hjælpere, at have et betydeligt Lager af Vaaben eller Redskaber. Herved forklares mange Fund, hvor en Række gode Vaaben ofte af ensartet Karakter, t. Eks. Spydspidser, ere gemte i Jorden med stor Omhu. Saaledes vare ved Agersted ved Sæby 46 store smukke Spydspidser nedlagte inden for en hensmuldret Beholder eller Emballage i bestemt Orden; et Fund i Fjeldstrup Sogn ved Haderslev udviste 90 slebne Flintøkser regelmæssig ordnede.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 30
20. Stensager, der findes paa Marken, sjældent i Grave (Øksehamre, slebne Flintøkser, runde Skrabere, Dolk, Krumkniv).

Foruden Sten anvendte Urbeboerne til deres Redskaber Ben, hvoraf man Skar Naale og Prene, samt Hjortetak. Dyretænder bleve gennemborede og tjente som Prydelser; ligeledes dannede man Smykker af Rav, der i Form af Perler eller flade Skiver bleve trukne paa Snore. De flettede utvivlsomt Fiskenæt, og paa deres Fiskefangst færdedes de i Baade, der vel næppe alene vare udhulede Træstammer men ogsaa havde en mere sammensat Bygning. Det Korn, som deres Agerbrug skaffede dem – Byg og Hvede synes at have været dyrket – knuste de ved at bevæge en glat Sten hen over en udhulet flad Sten. De havde ifølge Gravkamrenes Indhold et Husdyrhold af Faar, Ged, Svin, Okse; at de ogsaa kendte Hesten, synes enkelte Fund at godtgøre.