FØRSTE AFSNIT.
DANMARK UNDER MAGNUS DEN GODE OG SVEND ESTRIDSEN.
I.
Magnus tages til Konge i Danmark. Svend Ulfsen bliver hans Jarl, men svigter ham. Magnus’ Sejr over Venderne paa Lyrskovshede.
I halvtredje Hundred Aar havde de Danske levet deres Liv fuldt saa meget uden for deres Land, som de havde varetaget deres Dont i Hjemmet; i hvert Fald havde deres Optræden i Udlandet, deres Kampe eller Samvirken med fremmede Folkeslag haft en indgribende Betydning for deres Historie og Udvikling. Paa alle Omraader havde de modtaget stærk Paavirkning udenlands fra, samtidig med at de havde haft store Opgaver at varetage i de fremmede Riger. Nu vender Bladet sig, der indtræder gennem hundrede Aar en Hviletid, da de Danske kun i ringe Grad krige udenlands og ikke erobre sig nye Landsdele eller Riger, saalidt som de tabe noget af deres eget gamle Omraade. Folket afslutter sig inden Døre, Landet samler sig, det søger at opbygge sit eget Hjem og at afklare alle de vundne Erfaringer.
Men en tilsyneladende Hviletid udviser netop ofte den største Virksomhed og Udvikling. I Fostret foregaar den stærkeste Vækst, i Puppetiden, da Dyret synes fuldkommen al slumre, arbejdes der med utrolig Kraft, der omsmeltes, smedes og hamres, indtil Hammen kan kastes og en ny Skabning fuldt udfoldet flyver frem. Den hundredaars Stilhedstid, som nu indtræder, var netop en saadan Væksttid, da Samfundet omformede og fæstnede sig, men kun sjældent traadte frem for den store Verden. Og der var betydningsfulde Opgaver at varetage inden for Folket. Det varme Vikingeblod maatte
Danm. Riges Hist..
I 53
