| 460 | Træsøjler fra Veiling Kirke. |
danske Kirker, have set ud. I Rambin Kirke paa Rügen staa to ottesidede, 21 Fod høje Træsøjler af Eg, prydede med Mønstre i romansk Stil og malede med skiftende rød og sort Farve (Fig. 169); man kunde fristes til at antage dem for Levninger af en af de Trækirker, som i Absalons Dage byggedes paa Rügen, og i hvert Tilfælde angive de sikkert, hvorledes Søjler have set ud i de danske Kirker paa den Tid.
Mærkeligt oplysende om de gamle Tider er ogsaa to firsidede 9 Fod høje, smukt udskaame Træsøjler fra Veiling Kirke ved Ringkøbing; Huller i Søjlernes Side vise, at de have været anvendte parallelt og udgjort Dele af et Rammeværk af en eller anden Art (Figg. 170—71).
Det indre af Stavkirkerne i Norge var et lidet belyst Rum, da Dagen, som alt sagt, kun trængte ind gennem hine Glugger ved Taget. Kirkegængerne skulde jo ikke heller læse, de færreste vare i Stand dertil, Salmebøger fandtes ikke. Koret oplystes af Kerter, og det stemmede vel bedst med de kirkelige Forestillinger, at kun den egentlige Helligdom og Præsterne stode i Lys, medens Menigheden sad i det alvorlige Halvmørke.
Stærkt Dagslys har der vel heller ikke været i de danske Kirker, dog er det muligt, at de have haft større Vinduer end de norske, og anbragte i Sidevæggene. I Fortællingen om Kong Knuds Drab i St. Albani Kirke i Odense hedder det, at en Bjælke blev overhugget og styrtede ind over Alteret. Kirken synes saaledes at have været en Stavkirke, det siges ogsaa om den, at den havde mange store Glasvinduer. Fra Framlev
167. Sejle fra Sjøring Kirke (ved Thisted).
168. Søjleskaft fra Ruinen af Vidtskjøl Klosterkirke (ved Løgstør).
