Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/491

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Kong Svends Forhold til Gejstligheden. 467

Række af Gaver til disse, ligesom Kongen ogsaa lod Kirker bygge og understøttede Præster til at opnaa Uddannelse. Svend besad selv en omfattende Viden, ogsaa i religiøse og kirkelige Sager, hvorfor lærde Mænd havde Glæde af at samtale med ham. Svends Forhold til Kirken gjorde ham endvidere yndet af Paverne, saa at Gregor VII efter hans Død udtalte til hans Søn: »Du veed selv, hvilken fuldkommen Lydighed og Ærefrygt han altid viste mod den hellige St. Peters Stol. Som den apostoliske Kirke kan vidne, have vi paa hans Tid ikke kendt en saa hengiven, trofast, ja i sin Kærlighed saa mageløs Søn, at hans Lige mellem Konger næppe fandtes«. Til denne Ros over Svend kommer Gregor senere tilbage.

Netop ved dette gode Forhold til den indenlandske Kirke og til selve Paven kunde Svend optræde desto friere i sin Besættelse af de gejstlige Embeder og over for den bremenske Ærkebisp. I det hele indsaa han dog, hvor vigtigt det var for ham at have Gejstligheden til Støtte for sin Kongemagt. Han var derfor altfor klog til ikke at bøje sig, naar han mærkede, at han havde gjort sig skyldig i Overgreb. Vi se paa disse Tider ret ofte Kejsere og Konger vise den største Ærefrygt og Bodfærdighed over Kirken, samtidig med at de styrede Bisper og Præster med stor Myndighed og hensynsløst greb ind overalt, hvor Kirken kom i Berøring med den verdslige Stat. Et karakteristisk Vidnesbyrd om Svends Stilling til Gejstligheden er hans Forhold til Biskop Vilhelm i Roskilde.

Vilhelm var kommet til Landet som Sekretær hos Kong Knud, og af Kong Svend blev han paa Grund af sin store Nidkærhed og Dygtighed forfremmet til Bisp af Roskilde. Han blev dog paa ingen Maade alene den lystrende Hofmand; han har sikkert som de andre gejstlige dadlet og formanet Kongen i Anledning af hans usædelige Levned, og han var en ivrig Modstander af Kongens Forbindelse med Gunhild. Alene ved sin mægtige Skikkelse og Optræden indgød han Agtelse og Ærbødighed, og naar det gjaldt Kirkens Sag, veg han ikke et Skridt tilbage.

176. Mønter, slaaede for Svend Estridsen i Lund, Roskilde og Viborg.