| 468 | Biskop Vilhelm af Roskilde. |
Nu hændte det engang, at nogle Hirdmænd ved et Gilde hos Kongen Nytaarsaften havde hemmelig ført uærbødig og nedsættende Tale om deres Herre, og da Svend erfarede det og tænkte, at de i Rusen havde røbet forræderske Tanker, lod han dem næste Morgen dræbe i Hellig Trefoldighedskirken.
Da nu Kongen paa Højtidsdagen vilde træde ind i Kirken, traadte Bisp Vilhelm ham i Møde i Døren, strakte Staven mod hans Bryst og forbød, at en saadan Blodhund og Kirkeskænder gik ind i det hellige Hus, og ikke nok hermed, han lyste Forbandelse over Kongen og brød sig kun lidt om, at Kongens Tjenere løftede Sværdene imod ham.
Da fik Svend Klarhed over Omfanget af sin Brøde, han bød Svendene stikke Sværdet i Skeden og vendte hjem til Kongsgaarden. Her afførte han sig sin kongelige Dragt, tog en simpel Klædning paa og vendte barfodet tilbage til Kirkedøren, hvor han kastede sig til Jorden og kyssede Tærskelen. Da det blev meldt til Bispen, bød han Sangen ophøre og gik til Kirkedøren, hvor han spurgte Kongen om Grunden til hans ydmyge Adfærd. Da skriftede Svend sin store Synd og bønfaldt om Kirkens Tilgivelse. Dybt bevæget løste Vilhelm da Kongen af Bandet, omfavnede ham og bød ham aftørre sine Taarer; han bad ham vende tilbage til Kirken i kongeligt Skrud, for at der ikke skulde blive Skaar i Festdagens Højtidelighed. Og da Kongen smykket atter kom til Kirken, gik Bispen med hele Korfølget Kongen i Møde og ledte ham op igennem Kirken til Alteret. Tre Dage efter mødte Kongen i Kirken; under Messen lod han en Herold forkynde Tavshed, og nu bekendte Svend for Menigheden den svære Synd, han havde begaaet, og at han for at udsone den skænkede Kirken Rettigheden over et halvt Herred.
Denne Begivenhed gjorde intet som helst Skaar i Kongens Venskabsforhold til Bisp Vilhelm. Tværtimod voksede det kun hvert Aar og hver Dag og varede til begges Død.
Efter denne Fortælling om Svends Forhold til en af Kirkens høje Embedsmænd, vil det have sin Interesse at se hans Adfærd over for en fattig Islænder, saaledes som en Saga meddeler den.
Audun var en brav ung Mand fra Vestfjord; han var uformuende, men ønskede gerne at se sig om i Verden, og efter at have tinget sin Moder i Kost paa tre Aars Tid drog han fra Øen. I Grønland købte han en udmærket smuk, tæmmet Hvidbjørn og agtede sig til Danmark for at skænke den til Kong Svend; Fyrsterne
