Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/505

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Kirkernes Udsmykning. 481

havde lidt Martyrdød paa Kejser Diocletians Tid. Men Knud ønskede at give Helgenlevningerne et værdigere Gemmested, hvorfor han lagde Grunden til en stor Kvaderstenskirke til Maries og St. Albans Ære.

Ogsaa i Viborg har der sikkert rejst sig en Kirke med tilhørende Kapitel; Kong Knud tilstod Kirkens gejstlige kongelig Ret over deres Tjenere.

Saaledes har der rundt om i Byer og ved andre Midtpunkter

181. Kalkmaleri fra Jellinge Kirke 1).

for den kirkelige Virksomhed rejst sig Bygninger af Sten af betydeligt Omfang og med skøn Udsmykning; ogsaa paa Kongsgaardene og deres Kirker har den nye Byggekunst vel fundet Anvendelse. Et lille Vink om, hvor smukt Væggene kunde være prydede, faa vi af de vistnok ældste Kalkmalerier, som have været bevarede indtil vore Dage i Danmark (fra o. 1100); de bleve fundne i Kirken i Jellinge og vidnede baade ved Farvelægningen og Fremstillingen — de langstrakte Skikkelser i stive Draperier og med stirrende

1) Paa Maleriet, der fandtes paa en nu nedbrudt Hvælving i Koret, ses Kristus under et Palmetræ og Johannes den Døber, som prædiker for Jøderne, med Overskrift: vox clamantis in deserto (»Det er hans Røst, der raaber i Ørkenen«, Lucas Evang. Kap. 3, V. 4).

Danm. Riges Hist. I 61