Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/512

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
488 Kong Knud i Vendsyssel 1086.

Ønsker i Møde, og enhver vidste, at om man tilstod hans Fordring om Tiende eller anden fast Afgift til Kirken, vilde hans Gunst kunne faas. Men hans Haardhed har atter forplantet sig videre til hans Høvdinger og Ombudsmænd og derved givet den onde Aand Næring, som efterhaanden var vokset frem mod Kongen.

I Sommeren det følgende Aar opholdt Knud sig i Vendsyssel for paa sædvanlig Maade at røgte de kongelige Hverv; men han blev modtaget med en Uvilje som ingen Sinde tidligere. Det blev nemlig fortalt, at Ombudsmændene vare optraadte med stor Haardhed og Uretfærdighed over for Befolkningen. De havde anvendt for tunge Lodder paa deres Vægtskaal og sat modtagne Varer i saa lav en Pris, at hvad der var en Øre værd, knap regnedes for at gælde for en Ørtug; hverken høj eller lav lod de vederfares Ret. Ingen var i Tvivl om, at deres haarde Optræden var godkendt af Kongen, og at bag ved den skjulte sig Kongens Begærlighed efter at tage Hævn for Spildet af Ledingen forrige Aar. Kongen havde taget Bopæl i Børglum og lod de kongelige Fogeder forfølge Sagerne paa Tinge, medens Befolkningen samledes tre Mil derfra paa Kragestrand til et stort Stævne, hvorhen baade fornemme Mænd og Almuen strømmede. Her hidsede man hinanden med Klager Dag og Nat og lagde Planer op imod Kongen. Knud havde Mod nok til selv at ville forhandle med de oprørske, og en Dag skred han med sine Mænd ind i deres Forsamling, men mærkede saa megen Trods, at han maatte trække sig tilbage. Han forlod derfor Børglum og drog mod Syd til Biskop Henriks Gaard Biskopstorp (nu Bejstrup), medens hans Folk tog Kvarter paa det nærliggende Agersborg ved Limfjorden. Kongens Flugt gav imidlertid kun Oprørerne Tegnet til at styrte sig over Børglum og de andre Kongsgaarde, som de udplyndrede aldeles. Bisp Henrik gik vel med nogle besindige Mænd Skarerne i Møde og søgte at dæmpe deres Vrede, men de stormede fnysende frem mod Bispen, oprev Strandens Sand med deres Lanser og overdøvede hans Formaninger med Larm og Raab. Derpaa drog de løs mod Agersborg, hvorfra Kongen dog i Tide var flygtet over Fjorden; men desto haardere gik det ud over hans Krigere, som man overrumplede ved Nattetid. Efter en blodig Kamp undslap kun faa, medens Plyndrerne berigede sig med taget Bytte. Kong Knud drog til Viborg, men mærkede, at han ingen trofaste vilde finde, tværtimod havde Oprørsluen bredt sig fra Nord herhen, og saaledes maatte han flygte ned gennem hele Jylland til Slesvig, hvorfra han satte over til Fyn.