Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/513

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Oprøret breder sig gennem Jylland. 489

Som en brusende Bølge var Oprøret gaaet hen over Jylland. Lidenskaberne vare satte i Bevægelse, meget hengemt Nag førtes atter op til Overfladen, og Folket rejste sig, ikke fordi nogle Embedsmænd i Vendsyssel havde gjort sig skyldige i Uretfærdighed, men fordi Tiden var kommen, da man vilde have et Opgør med Kongen og frygtede for, at Knud, om han vandt Tid, ogsaa vilde faa Hjælpere, han havde jo sine bedste Forbundsfæller uden for Landet. Kongens Flugt gennem hele den jydske Halvø, uden at nogen Haand blev rakt ham til Hjælp, syntes ogsaa at røbe hans Afmagt. Oprørerne tog da ikke i Betænkning at følge ham til Fyn.

Der var i disse Skarer Mænd af alle Stænder. Fra første Færd af havde de store pustet til den Ild, som brændte i Almuen, og det var disse Høvdinger, som nu satte over Middelfartsund og hidsede Befolkningen i Fyn til ogsaa at rejse sig mod Kongen.

Knud var naaet til sin Kongsgaard i Odense. Han havde sine Brødre Erik, Svend og Benedikt ved sin Side og endvidere et Følge af trofaste Huskarle. Men med andet Værn end Krigernes Vaaben var Kongen ikke skærmet, thi Kongsgaarden var uden Grave eller Volde.

184. Knud Konge (udskaaret Figur paa et Alterskab fra St. Peters Kirke i Nestved, nu i Nationalmuseet, fra o. 1500).

Danm. Riges Hist. I 62