| 512 | Mandstugten i Vederlaget slappes. |
nemlig Ærkebisp Asser og Bisp Svend af Viborg, og hans to andre Brødre Eskil og Aage, ligesom deres Fader Svend Thrugunsøn vare Høvidsmænd i Danmark, vilde de hellere lade Sagen afgøre med Bøder. De spurgte sig for hos Bo Hethinsøn af Vendel, der havde været gamle Knuds Mand, og hos andre af de ældste Mænd i Danmark, om nogen kunde mindes, at der før var gjort Brud paa Vederlaget og derfor givet Bøder, men en saadan Dom blev ikke fundet. Da sagde Bo Hethinsøn: »Lader os da blive enige om en Vedtægt, der skal gælde efter vore Dage, og den skal være, at den, som gør Brud paa Vederlaget med Hug eller med Saar, skal bøde til Kongen 40 Mark, til de andre Vederlagsmænd 40 Mark, og til den, som blev mishandlet, 40 Mark og endda 2 Mark Guld til Gørsum« (Æresgave, se S. 391). — Siden hugged Agge Tvær til Esge Ebbesøn, Bryde i Varde, i Vithe Stallers Hus i Byrgh under Kong Niels' Arm, og der blev fæstet Bøder herfor, og derefter ere mange Bøder blevne givne efter den samme Vedtægt.
Saaledes tegnes der her et Billede af, hvorledes den gamle Fasthed og militære Disciplin i Vederlaget var bleven stærkt rokket.
Der fandtes dog lykkeligvis ved Kong Niels' Side en Raadgiver, som i lang Tid afværgede et almindeligere Forfald i Landet. Efter at Kong Magnus Barfod var faldet i en Kamp i Irland (1103), havde Niels ægtet hans Enke Fredspigen Margrete (se S. 497). Hun var en ædel og højsindet Kvinde, der havde Evne til at stifte Fred og Forsoning, hvor hun kom, og den svage Konge bøjede sig for sin kraftige Hustru; hele Landet saa snarere hen til hende som Styrer end til Kongen, ligesom man i Udlandet talte om Kvindestyret i Danmark. Betegnende nok findes paa en af Kong Niels' Mønter Dronningens Navn ved Siden af Kongens, hvad der ellers er ukendt (Fig. 194).
Medens Dronningens Ægteskab med Kong Magnus havde været barnløst, fødte hun derimod Niels to Sønner, Inge og Magnus. Den ældste Søn kom imidlertid af Dage ved en ulykkelig Hændelse. Hans Opdrager havde tilladt ham at ride en ubændig Hest, der kastede ham af; hængende i Stigbøjlen trampedes han til Døde under dens Hove. Forældrenes Smerte aander os i Møde af et Brev, hvori Kong Niels med sin Hustru og Slægtninge som Vidner giver Odensekirken Sjetteparten af Fiskeriet i Lønborg Aa, »for sin højt elskede Søn Inges Sjæl«. Den anden Søn Magnus — opkaldt efter Farfaderen Svend Magnus — syntes at vokse op til at blive en
