Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/539

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Knud Lavards Barndom. 515

Derfor vare Beboerne nødsagede til omhyggelig at forvare deres Ejendele, lænke deres Heste med Kæder til Baasene, ja omgive Huset med en Grav for at faa Fred.

II.
Knud Lavards Ungdom. Kong Niels Indsætter ham til Hertug I Slesvig. Hans Virksomhed og dens Betydning.

Erik Ejegods og Bodils Søn Knud var bleven født i Roskilde den 12. Marts 1096. Netop i de Dage hændte det, at Bonden Aslak fra Balstorp ved Ringsted fik en Aabenbaring fra den dræbte Kong Knud om, at den nyfødte Kongesøn skulde bære hans Navn. Aslak — han var utvivlsomt den fra Nisaaslaget bekendte tapre Kriger (S. 439) — drog af Sted og bragte Forældrene sit Budskab, og saa-ledes blev Drengen døbt Knud. Da Kong Erik drog til det hellige Land, gjorde han Skjalm Hvide til Sønnens Værge og Fosterfader, og i dennes Hjem ved Sorø voksede Knud op sammen med Skjalms Sønner Toke, Ebbe, Sune og Asser. Her modtog han det tunge Bud om sine Forældres Død i det fjerne Syden. Riget blev ikke forbeholdt den otteaarige Dreng, indtil han blev voksen, men gled over til Farbroderen Niels, og i dennes Ægteskab fødtes der faa Aar efter Sønner. Det har været alvorlige Aar for Knud, med meget at overvinde.

Som Yngling blev han sendt til Hertug Lothar i Sachsen for her at uddannes i alle de Færdigheder og modtage al den Kundskab, som en Kongesøn burde besidde. Det var første Gang, at en dansk Fyrstesøn søgte til Tyskland for at uddanne sig, men Knud var en saa lærvillig Elev og opmærksom Iagttager, at han drog den allerstørste Nytte af disse Læreaar, foruden at han blev knyttet ved et oprigtigt Venskab til Lothar og hans Hof. Han vendte saaledes hjem til Danmark som en fuldt uddannet Mand. Stillingen som Jarl var ledig, som det alt er sagt, og den frembød saa store og vanskelige Opgaver, at selv de Mænd, som den blev tilbudt, undslog sig ved at modtage den. Da tilbød Knud Kong Niels at ville overtage Jarlsposten; ved Salg af en Del af sin Fædrenearv fik han Midler til at overvinde den pengekære Konges Betænkelighed (1115).

Men Knud var ogsaa lige saa ubekymret for Gods og Vinding, som Niels ved alle Lejligheder viste smaalig Nærighed. Nylig havde Knuds Sendebud villet hente paa Sjælland hans arvede